af Kurt Francis Madsen, Randers

I kampagnen for nedskæringer i den offentlige økonomi benytter store dele af pressen følgende advarsel:

»Hver dansker giver i gennemsnit et minus på 850.000 kr fra fødsel til død, sådan som vi har indrettet os i velfærdssamfundet. Det er ikke holdbart, advarer økonomer. Hvorfor er det gået så galt? Og hvad skal vi gøre?«

Dette regnestykke forudsætter, at skattestoppet opretholdes, og at nedskæringerne i den offentlige service fortsætter, uanset at velfærdssamfundet, som den arbejdende befolkning har oparbejdet gennem årtier, smuldrer.

Glemt er tilsyneladende, at Danmark er et stenrigt samfund, og at der hver arbejdsdag skabes værdier på landets arbejdspladser for mere end fem milliarder kroner.

Samtidig er mellem 150.000 og 200.000 mennesker arbejdsløse.

Vejen  frem er derfor en aktiv beskæftigelsespolitik, hvor også de, der i dag er uden arbejde, kan være med til at øge samfundsværdierne.

 Offentlige investeringer i skoler, veje, broer, sundhedsvæsen og nødvendig pleje af børn og ældre må fremmes, og det koster penge.

Derfor savner det mening at opretholde et skattestop, da enhver ansvarlig regering vil tilstræbe balance mellem offetlige indtægter og udgifter.