Udsigten til en rentestigning medfører, at de i forvejen hårdt pressede familier må lade ejerboligerne gå på tvangsauktion,
af Klaus Jensen, Randers
For nylig foreslog nationalbankdirektøren, at man fjernede de afdragsfrie lån, fordi udsigten til blandt andet rentestigning kunne ramme husejere med disse lån ekstra hårdt.
Jeg har lige siden indførelsen af disse lån påpeget problemet ved, at især førstegangskøbere bliver fanget i evig gæld, fordi prisen på ejerboliger altid har afspejlet, hvad disse førstegangskøbere har råd til at betale.
Dog har afdragsfrie lån indtil krisens start sammen med faldende rente været med til at sende huspriserne på himmelflugt. Alligevel har disse problemer ikke ført til, at vores nationalbankdirektør ville fjerne de afdragsfrie lån.
Derimod kan udsigten til en rentestigning medføre, at de i forvejen hårdt pressede familier må lade ejerboligerne gå på tvangsauktion, hvilket ville bevirke store tab for de kapitalinteresser, som tjener profitten på de afdragsfrie lån.
Problemet med de alt for høje boligpriser kan herefter sammenlignes med den kendsgerning, hvor skattestoppet har bevirket, at boligejerne i dag kun betaler en ejendomsskat af mellem 25 og 50 procent af boligens reelle værdi, hvor de med de dyreste boliger har den største gevinst.
Jeg har set beregninger, der viser, at hvis man ophævede skattestoppet på ejerboliger, ville beløbet nemt overstige de 15 milliarder, som »fair forandring« ønsker af arbejderne. Og når arbejderen alligevel skal betale, er spørgsmålet, om ikke dette ville være en »fair løsning«.
Med tanke på boligkrisens omfang er det interessant at se de kulørte boligaviser/magasiner, som vælter ind ad døren hver uge. Hvis man i stedet for at tælle husene, der er til salg, tæller, hvor mange ejendomsmæglere, der er til rådighed, kan krisen her måske være lidt svær at få øje på.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
