Europagten er afgivelse af suverænitet og burde sendes til folkeafstemning. Stop vanviddet, giv plads og tid til en folkelig debat, respekter demokratiet.
Åbent brev
fra Enhedslisten Sydhavnen
Åbent brev til folketingsgrupperne for Socialistisk Folkeparti og Socialdemokraterne.
Vi har med stigende undren fulgt jeres forhandlinger med regeringen om euro-pagten.
Pia Olsen Dyhr, SF, siger til pressen, at I ikke kan acceptere, at EU skal blande sig i løndannelse, pensioner og efterløn. I kan ikke gå med til, at finansloven skal sendes til godkendelse eller bedømmelse i EU. I vil have mulighed for at bekæmpe krisen med offentlige investeringer.
Kim Mortensen, Socialdemokraterne, vil have garantier fra regeringen for, at pagten ikke får indvirkning på løndannelsen eller undergraver den danske arbejdsmarkedsmodel. EU skal ikke blande sig i danskernes løn – hverken direkte eller indirekte - ifølge Morten Bødskov.
I går altså ind for en pagt, men ikke dens indhold. Hvor er logikken? De centrale elementer i europagten er jo netop, at den giver EU mulighed for at forringe af lønninger og pensionsforhold. Danmark kommer til at stå skoleret en gang om året i forhold til sin finanslov.
Lande, der ikke opfylder pagtens krav, vil komme under voldsomt pres. 110 års tradition på arbejdsmarkedet sættes over styr. Glem ikke, at I har rod i fagbevægelsen. Lyt til dens advarsler.
I kræver forsikringer af regeringen, men bliver en del af et bedrag. Forsikringer i forhold til en EU-pagt er intet værd, og da slet ikke fra en regering, som er på vej ud i mørket.
Europagten er afgivelse af suverænitet og burde sendes til folkeafstemning. Stop vanviddet, giv plads og tid til en folkelig debat, respekter demokratiet.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278