Det er da ikke gratis. Så vidt jeg ved, har jeg via min skattebillet betalt både til sygehuse og praktiserende læger, skoler og veje.
af Karin Egholm, Skælskør
Det er en frækhed uden lige at snakke om, at vi ikke har råd til, at borgerne kommer gratis til læge og hospitaler.
Hvad for noget. Det er da ikke gratis. Hvis det var gratis, så var der ingen grund til, at jeg betaler skat. Så vidt jeg ved, har jeg via min skattebillet betalt både til sygehuse og praktiserende læger, skoler og veje.
Ja – sågar har de den frækhed at give penge til krig, selv om jeg er modstander af krig og er medlem af foreningen Aldrig mere Krig, som ikke får nogen penge af staten.
Staten forærer bankerne milliarder af kroner, så chefen kan få en ordentlig fratrædelse og leve i sus og dus, efter han har narret alle pengene fra både store og små opsparere og lånt dem ud til alle sine »fine« venner, som så kan leve i sus og dus.
Når der ikke er flere penge i banken at lege med, så går banken konkurs. Chefen får et ordentligt, gyldent håndtryk. Legekammeraterne – Kurt Thorsen, Rasmus Trads, Klaus Riskær, Stein Bagger og mange flere tager et par år bag tremmer og kan så leve i sus og dus med de gemte milliarder i snedige banker andre steder i Europa.
Og vi skatteydere må knokle videre og finde os i, at der ikke er penge til sygehusene, læger, skoler og anden velfærd, mens vi betaler af på regningen til bankerne, så de næste chefer kan komme til og tømme banken.
For det kan vi ikke ha’ – at bankerne går konkurs. Så hellere lade de almindelige mennesker miste arbejdet for derefter at være nødt til at gå fra hus og hjem, fordi bankerne ikke vil hjælpe almindelige mennesker. Det har vi ikke råd til.
Du har jo ingen sikkerhed, når du ikke har noget arbejde. Og da almindelige mennesker ikke kan låne penge, så køber de heller ikke dit hus, og derfor må du gå på tvang, så rigmændene kan gå i banken og låne penge og købe dit hus for en slik.
Hvem f...... har opfundet det her cirkus?
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278