02 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

»Frit valg« = endnu flere kolde hænder

»Frit valg« = endnu flere kolde hænder

Tirsdag, 01. marts, 2011, 12:19:47

Målet for private firmaer er i den sidste ende: at tjene penge ved at sælge service. Mens det offentliges mål er at yde så meget service som muligt for de midler, der er til rådighed.

 af Flemming Stenild, Nysted. Folketingskandidat for SF i Guldborgsundkredsen

Nu slår regeringen endnu et slag for mere privatisering og mere »frit valg«: I enhver kommune skal ældreplejen i et bestemt distrikt – minimum 20 procent – udliciteres. Endnu et slag i dens ideologiske kamp for at tvinge kommunerne til at bruge private firmaer til offentlige serviceydelser.

Men forslaget har ikke engang noget med frit valg at gøre. For borgerne i distriktet må ikke vælge kommunal hjemmepleje.

Et formål er vist at motivere de offentlige ansatte. Men hvor mange hjemmehjælpere går rundt i det daglige og tænker: »Hvis jeg ikke gør mit arbejde godt nok, så vælger fru Hansen et privat firma«?

Derudover proklameres, at det giver besparelser. Men bliver de nogensinde rigtig målt, samlet set?

En ting er sikkert: Ideologien medfører et stort ekstra beregnings- og kontrolarbejde, både i kommuner og regioner. Et meget omkostningsfyldt administrativt arbejde af såkaldt kolde hænder, som sjældent indgår i opgørelserne over, hvor »fordelagtig« regeringens ideologi er.

Eksemplet vedrørende høreapparater gør det tydeligt. Ordningen med private leverandører af høreapparater har vist sig at være et tag-selv-bord – og altid med den højest mulige regning sendt til kommunen.

Og endnu engang er ministerens reaktion, at så må vi bare opbygge bedre kontrolsystemer……

Hånden på hjertet: Er der reelt frit valg, når der fortsat – grundet udsultning af det offentlige system – stadig er op til 22 ugers ventetid på høreapparater på offentlige sygehuse. Og hvad kunne vi ikke have fået af andre sundhedsydelser i stedet for de penge, der er gået til for dyre eller unødvendige høreapparater?

Målet for private firmaer er i den sidste ende: at tjene penge ved at sælge service. Mens det offentliges mål er at yde så meget service som muligt for de midler, der er til rådighed. Incitamenterne og den demokratiske indflydelse er vidt forskellige.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


01. mar. 2011 - 12:19   30. aug. 2012 - 19:21

Læserbrev