Dansk Folkeparti har været med til gennem årene at indføre større brugerbetaling for at få dagpenge og efterløn. Man skal betale mere i kontingent for en dårligere ordning.
af Jørgen Flyr, Ballerup
Dansk Folkeparti har gennem snart 10 år været regeringens politiske bagland, og når der skulle skæres ned, tog man sig det betalt med yderligere fremmedfascistiske nationalistiske stramninger.
Det er rigtigt, at indførelse af seniorordninger på arbejdsmarkedet kan medvirke til at holde de ældre længere på arbejdsmarkedet, men hvad har DF gjort for at sikre dette – ingenting.
Når der er ikke er særlig stor efterspørgsel efter ældre på arbejdsmarkedet, er det lunkent vand at komme med blot at sige, det »kunne være en vej«, hvilket må bero på manglende kendskab til sikring af velfærd på arbejdsmarkedet.
Dansk Folkeparti har politisk medansvar for skattelettelser til de rige, sociale nedskæringer – men også alle de opstramninger, der er sket for efterlønnere og arbejdsløse. Hvert år er Dansk Folkeparti med til at fastholde udhuling af overførselsindkomster.
udhuling
Gennem satspuljeforliget bliver 30 procent af reguleringer af dagpenge, pensioner, kontanthjælp inddraget. Ifølge LO er for eksempel dagpengene faldet 35 procent i værdi de sidste 25 år, svarende til 70.000 kroner forringede dagpenge om året.
Dansk Folkepartis omklamring af efterlønsordningen oplever jeg, hver gang efterlønnen kommer til udbetaling på den lave dagpengesats. At DF også har fjernet billigere offentlig transport til efterlønnere fra 1. januar, skal også nævnes.
Dansk Folkeparti vil indføre »40 år på arbejdsmarkedet« for ret til efterløn. I øjeblikket skal du have været medlem af en a-kasse og efterlønsordningen i 30 år, hvorved mange er blevet frasorteret, måske fordi de ikke har haft råd til kontingentet.
Fra 1. januar har Dansk Folkeparti været med til at forringe mulighederne for trække fagligt kontingent fra i skat, da man har reduceret fradragsretten for lønmodtagerudgifter.
Dansk Folkeparti har således været med til gennem årene at indføre større brugerbetaling for at få dagpenge og efterløn. Man skal betale mere i kontingent for en dårligere ordning.
Arbejdsgiverne – blandt andet Dansk Industri – samt flere konservative folketingsmedlemmer lægger ikke skjul på, at deres ønske om at afskaffe efterlønnen er motiveret af at få flere ud på arbejdsmarkedet, selvom det betyder højere arbejdsløshed, grundet manglende efterspørgsel efter seniorer.
svigt og tomme garantier
De borgerligste lægger ikke skjul på, at formålet er, at jo flere arbejdsledige, jo bedre kan man holde lønudviklingen nede. For når folk frygter arbejdsløshed, skabes der utryghed og holdes igen på bedre løn- og arbejdsforhold.
Som en kommende efterlønsmodtager udtalte på tv: »Før var vi 20 på fabrikken, så blev der skåret 10 ansatte væk, men vi skal stadig lave 20 ansattes arbejde.« Det er kynisk misbrug at skabe større arbejdsløshed og rovdrift på de ansatte.
I den situation vil der være mange, der ikke kan opnå 40 års beskæftigelse på arbejdsmarkedet og kvalificere sig til efterløn. Det ved Dansk Folkeparti udmærket godt, så fastholdelse af en udhulet efterlønsordning har ikke meget værdi for den enkelte senior.
Både Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne har i praksis svigtet efterlønnen. Socialdemokraternes garantier har før vist sig tomme, men Dansk Folkeparti har ikke ønsket at afgive garantier.
Til gengæld har de ofte givet køb og solgt sig billigt for at få indført mere racisme og fremmedhad.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
