I 1999 opdagede De Nationale Geologiske Undersøgelser glyphosat i grundvandet, men Miljøstyrelsen valgte at overhøre advarslerne.

af Holger Øster Mortensen, Odder

At vores vigtigste råstof – nemlig vores grundvand – er under stadigt pres, er blevet endnu mere tydeligt, efter at det er blevet bevist, at vores mest benyttede sprøjtemiddel, Roundup, er blevet fundet i de dybereliggende grundvandsforekomster.

Der har længe været begrundet mistanke om, at aktivstoffet glyphosat i Roundup ville kunne nå grundvandet, men indtil videre har man anset det for et »hypotetisk« spørgsmål.

Nu vil Rigsrevisionen imidlertid for første gang have undersøgt, hvor effektivt det offentlige har kontrol med vores drikkevand.

I 1999 opdagede De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) glyphosat i grundvandet, men Miljøstyrelsen valgte at overhøre advarslerne.

I 2003 kunne man i det daværende LandbrugsInfo læse:

– at glyphosat ikke er fundet over de (politisk) fastsatte grænseværdier for drikkevand i de store vandværkers boringskontrol

– at glyphosat findes i små private vandforsyninger – sandsynligvis på grund af dårlige installationer og uhensigtsmæssig håndtering af pesticider (punktkilder)

– at glyphosat kan transporteres til dræn gennem sprækker i jorden – sandsynligvis bundet til lerpartikler

– at glyphosat ikke er fundet i drikkevand trods mange år med glyphosat som det mest solgte pesticid. Det tyder på, at glyphosat, som via sprækketransport kan findes i de øvre jordlag, bliver bundet og efterhånden nedbrydes.

Disse udsagn er nu gjort til skamme. Alle tilladte pesticider er fundet i dybereliggende grundvand, også Roundup.

I mange kommuner omkring de større byer har man opkøbt arealerne over vigtige grundvandsressourcer og enten plantet skov eller gennemført en nænsom og økologisk markdrift. Denne politik skal nu være lovgivet over hele landet.

Og masser af steder pumper man store mængder grundvand bort for at aflede uønskede stoffer fra grundvandsmagasiner. Det gælder for eksempel nær nedlagte kemiske virksomheder (renserier) og nær mange gamle lossepladser. Ingen ældre lossepladser har bundmembran.

Nu er det landbrugets tur til at tage de nødvendige hensyn. Der må ikke længere sprøjtes og gødes over vores grundvandsforekomster.

Disse arealer må eksproprieres og opkøbes af vandværkerne, kommunerne, staten – eller private.