af Per Grønlund, Skibby
Jeg blev noget forbløffet over at se Johanne Schmidt-Nielsen i selskab med Mærsk, Carlsberg, Nordea, Danisco og andre fra C20-klubben i »Afrika Indsamling«.
Indsamling til et kontinent, der er blevet plyndret og mishandlet af europæiske kolonimagter, som stadig sammen med USA har store økonomiske interesser i Afrika. Et reklameshow af dimensioner i et licensbetalt og reklamefrit DR blev gjort til et personligt og forretningsmæssigt anliggende.
Men deres medvirken i indsamlingen er – set i deres optik – en god investering. Anonyme donationer vil være utænkelige. Det er ikke idealisme, der driver værket. Det er god liberal etik, at ting skal kunne betale sig.
Kære Johanne, den slags arrangementer skal vi ikke deltage i. EL’s forslag om at hæve ulandsbistanden til en procent af BNP er en mere anstændig måde at løse problemet på.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278