03 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Hvor svært kan det være?

Hvor svært kan det være?

Fredag, 28. januar, 2011, 10:34:11

Er nedskæringerne S og SF’s politik? Hvis ikke, er det vel oplagt at rulle dem tilbage.

af Viggo Jonasen, byrådssuppleant, Enhedslisten, Aarhus

Borgmester og folketingskandidat Nicolai Wammen (A) er i gang med en 500 millioner kroner nedskæring på Århus Kommunes budget 2011.

Han har støtte til nedskæringerne fra 30 af byrådets 31 medlemmer. Enhedslisten har flere gange i byrådet spurgt ham:

Vil en S-SF regering tillade Århus Kommune at aflyse nedskæringerne? Vil en S-SF regering afskaffe Løkke-regeringens regler om, at kommuner straffes økonomisk, hvis de bruger flere penge end budgetteret.

Nicolai Wammen har ikke svaret. Han vil tilsyneladende ikke svare.

Vælgerne har vel krav på et svar: Er nedskæringerne S’s og SF’s politik? Hvis ikke, er det vel oplagt at rulle dem tilbage. Hvis S og SF ikke vil rulle nedskæringerne tilbage – ja, så er nedskæringerne jo deres politik.

At det også er Venstres og Konservatives og Radikales og DF’s politik, er mindre overraskende. Men er nedskæringerne også S’s og SF’s politik?

Hidtil har Wammen erklæret at ville gennemføre dem.

Hvor svært kan det være at svare på, om nedskæringerne er S’s og SF’s politik? Og om S og SF vil rulle dem tilbage?

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. jan. 2011 - 10:34   30. aug. 2012 - 19:21

Læserbrev