Det startede med indtrædelsen i EF, hvor landbrugets afhængighed af støtte blev knæsat, og støtten blev kapitaliseret, så enkelte heldige landmænd kunne score kassen.

af Holger Øster Mortensen, Odder

Den samlede gæld i dansk landbrug andrager nu 360 milliarder kroner – mere end en tredjedel af statsbudgettet. Landbrugserhvervet kan aldrig nogensinde selv slippe ud af denne gældsætning.

Vi hører dagligt jammeren fra disse forgældede landmænd, der nu hverken kan eller vil opfylde deres forpligtelser, selvom de i årevis har fået tilskud og kompensationer i milliardklassen.

Samtidig har en lille skjult overklasse af meget formuende og især tidligere landmænd beriget sig i dette univers af økonomiske transaktioner.

De har investeret hovedløst i indkøb af (for dyr) jord, bygninger og maskiner og har fået solgt i tide, mens priserne var stigende, og fik lommerne fyldt med guld, der stammer fra den samfundsskabte værdiforøgelse af landbrugsjorden.

Denne udvikling startede med indtrædelsen i det daværende EF, hvor landbrugets afhængighed af støtten blev knæsat, og støtten blev kapitaliseret, så enkelte heldige landmænd kunne score kassen.

Man kan kalde det dygtighed – man kan også kalde det ærgerrighed. Disse hovedrige landmænd kunne passende linde lidt på skattekisten og hjælpe deres ulykkelige kolleger, som nu skal betale gildet. I modsat fald tørres tabene af på bankerne – og dermed os alle.

Dansk Landbrug er endt i et pyramidespil, hvor kun de færreste vinder – men de fleste taber.