af Henning Sørensen, Grenaa

I sommeren 1945, få uger efter krigens afslutning hørte jeg et radioforedrag om den politiske og folkelige situation af formanden for den pacifistiske organisation Aldrig mere Krig, valgmenighedspræst og salmedigter Uffe Hansen (1894-1994).

Han betegnede nazismen som en djævelsk ideologi, og han fremhævede dem, der med politiske og kulturelle midler havde bekæmpet nazismen.

Derimod tog han afstand fra dem, der havde anvendt vold såsom mord og bombesprængninger. Disse sidste krævede nu, at vort land skulle oprette et korps af frivillige, bevæbnede kvinder og mænd.

Denne politik advarede Uffe Hansen imod. Den ville på sigt forrå vort folks mentalitet.

De, der ønskede oprustning og militarisering, fik – som sørgeligt bekendt – det politiske overtag, så Danmark deltager nu i krige, blandt andet i Afghanistan.

Og de danske soldaters råhed, menneskeforagt og sprogbrug i denne krig har befolkningen netop kunnet se på tv i filmen Armadillo. Det, vi så der, er simpelthen et kulturfolk uværdigt.

Skal dansk kultur og folkelig egenart bevares for kommende slægter, er en folkerejsning mod militær og militarisme påkrævet.