af Sven Skovmand, Ørum Djurs 

Jeg bryder mig ikke om Frederik den Sjette.

Men jeg må alligevel sige, at Arbejderen gør ham uret, når der i artiklen »Kielfreden« står, at han holdt med den forkerte i Napoleonskrigene (Dagens Historie den 14. januar).

Frederik den Sjette havde nemlig intet valg.

Lige indtil 1812 havde Napoleon en kolossal magt, og hvis Danmark var gået i forbund med England, risikerede vi at blive knust af de franske hære.

Og da Napoleon i 1812 led sit store nederlag i Rusland, var Frederik den Sjette stadig nødt til at holde med Napoleon. For England tilbød nu den svenske kronprins, Karl Johan Bernadotte, at han kunne få Norge, hvis han ville gå imod Napoleon.

En fransk sejr var dermed en forudsætning for, at Norge kunne blive ved med at høre under Danmark.

Bortset fra det, var det i virkeligheden godt, at vi »mistede« Norge. For nordmændene fik en langt højere grad af selvstændighed under Sverige, end de havde haft under Danmark.

Samtidig betød det svenske herredømme, at de fik et langt bedre forhold til Danmark og danskerne, end de ellers ville have haft.