af Jørgen Grøn, bestyrelsesmedlem i SF og landsledelsesmedlem i Folkebevægelsen mod EU, Aars

Pia Olsen Dyhr (POD) mener tilsyneladende, at et militært EU vil styrke FN.

Hun henviser blandt andet til, at EU gennem Lissabon-traktaten bekender sig til FN-pagtens grundprincipper (Information den 4. januar).

Men samtidigt mener hun, at FN ikke må kunne lamme EU i »helt ekstreme situationer« for eksempel etnisk udrensning, hvor EU skal kunne handle uden FN-mandat.

Men hvor er forskellen på det, som POD mener, og det som Bush mener om FN-mandater? Hvor går grænsen for ekstreme situationer?

Hvad vil Rusland og Kina mene, når vi i Vesten forhindrer dem i at reagere i ekstreme situationer, samtidig med at vi handler uden om FN?

Hvis POD’s mål er at styrke FN, burde vi så ikke i SF fokusere på, hvordan FN kan gøres mere handlekraftig? Jeg ser gerne, at SF gør en styrkelse af FN til et mål for en kommende regering.

Men et sådant mål bør tage udgangspunkt i FN og ikke undergrave FN. Et konkret bud kunne være, at SF tager initiativ til genetableringen af en permanent hurtigtudrykkende FN-styrke. En sådan styrke fandtes indtil 2009 under navnet SHIRBRIG og med hovedkvarter i Høvelte. (SF gik imod nedlæggelsen.)

Det initiativ vil give langt større mening end at SF kæmper for et EU, der skal kunne bryde FN-pagten.