Det er ingen løsning at afskaffe efterlønnen og lade de dårligst uddannede og lavest lønnede betale for de seneste års skattelettelser til de veluddannede rige.

af Anders Munk, formand for LO Aarhus

4775 aarhusianere er ifølge Danmarks Statistik på efterløn. Det er markant færre end for bare tre år siden, hvor 5461 aarhusianere var efterlønsmodtagere.

Uanset antallet har de hver især deres grunde til at vælge muligheden for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet før pensionsalderen. Nogle har været arbejdsløse og er uden udsigt til at komme i job igen.

For andre spiller helbredet ind. Et langt arbejdsliv slider – især i nogle brancher. Efterlønnen kan være muligheden for at få nogle gode år sammen med sin familie, mens man stadig er ved nogenlunde godt helbred.

Efterlønnen skal derfor fortsat være en ordning, den enkelte har ret til at vælge at gøre brug af.

Som efterlønnen er indrettet i dag, er den også en god mulighed for at trække sig ud af arbejdsmarkedet i det tempo, man har lyst til. Lønarbejde bliver modregnet time til time i efterlønnen.

Jeg er overbevist om, at endnu flere ville benytte sig af muligheden for at arbejde nogle timer om ugen, hvis arbejdsmarkedet var indrettet til det.

Politikere og arbejdsgivere frygter, at vi i løbet af få år vil komme til at mangle arbejdskraft. Det er et af deres argumenter for, at efterlønnen skal afskaffes.

Virksomhederne kan selv være med til at løse problemet, hvis de i højere grad ville gøre det muligt at arbejde på vilkår, der passer til et seniorliv.

Fagbevægelsen tager gerne en forhandling om, hvordan vi indretter arbejdspladserne, så flere får lyst til at blive længere på de vilkår, som de nu kan klare.

Foreløbig ser vi den stik modsatte tendens. Vi mangler ikke arbejdskraft, men derimod arbejdspladser. Skulle problemet endeligt opstå, kan vi sagtens skaffe flere hænder. Samtidig skal vi være klar til at tænke nyt, for eksempel i teknologiske løsninger, som kan afhjælpe arbejdskraftmangel.

Det er ingen løsning at afskaffe efterlønnen og lade de dårligst uddannede og lavest lønnede betale for de seneste års skattelettelser til de veluddannede rige.