Loven er efter et utal af ændringer umulig at læse selv for kyndige. Det er et selvstændigt retssikkerhedsproblem, at en lov, der griber dybt ind i privat- og familieliv, er ulæselig.
fra Fredsfonden v/ Knud Vilby, formand, og Mille Rode, sekretær
Til Integrationsministeriets Udlændingelovkontor.
Integrationsministeriets Udlændingelovkontor udsendte torsdag den 11. november efter klokken 10 udkastet til »Forslag til lov om ændring af udlændingeloven« til høring med meddelelse om, at høringssvar skal være fremsendt senest den 15. november 2010. Høringsfristen er således 2 1/2 hverdage.
Det fremgår samtidig af finanslovsaftalen for 2011, at 24 års-reglen for familiesammenføring – som de foreslåede ændringer i udlændingeloven blandt andet knyttes til – er under afvikling eller forandring.
Det er således helt uklart, om det fremsendte forslag får reel betydning. Et nyt forslag til ændring af udlændingeloven vil være udarbejdet, inden det aktuelle forslag kan vedtages.
Det lidt surrealistiske ønske fra ministeriet er således, at der i løbet af to dage leveres høringssvar med kommentarer til et lovforslag, der allerede er forældet, idet det vedrører forhold, der vil blive lavet om, inden det nu fremsendte forslag endeligt kan vedtages.
Fredsfonden har i sit arbejde et stærkt fokus på menneskerettigheder, herunder på spørgsmål vedrørende retssikkerhed og lige behandling af borgere med lovligt ophold i Danmark.
Fredsfonden har derfor, trods absurditeten i processen, besluttet at aflevere høringssvar til tiden. Svaret har fokus på de retssikkerhedsmæssige aspekter og på diskriminationsaspekterne.
Og da regeringen har opgivet demokratiske retssikkerhedsbaserede principper om at give ansvarlig tid til indhentning af høringssvar forud for lovgivning, har vi valgt at inddrage den viden, der allerede findes. om næste forslag til ændring af udlændingeloven med ændring af 24 års-reglen for familiesammenføring.
fredsfondens bemærkninger
Den eneste mulige høringspraksis synes at være høringer forud for udarbejdelse af udkast til lovforslag. Fredsfondens bemærkninger følger hermed:
* Det fremgår af lovforslagets paragraf 1, at forslaget er fjerde ændring af loven indenfor 12 måneder. Den femte ændring er på vej som følge af finanslovsaftalen for 2011. Det giver fem ændringer indenfor 12 måneder.
Loven er allerede efter et utal af ændringer umulig at læse – selv for kyndige på udlændingelovområdet.
Det er et selvstændigt og alvorligt retssikkerhedsproblem, at en lov, der vedrører individuelle forhold for enkeltpersoner, og som griber dybt ind i privat- og familieliv, er ulæselig.
* Det aktuelle forslag indeholder en række forslag til gebyrsatser for ansøgninger, blandt andet i forbindelse med familiesammenføring.
Gebyrerne, som samlet vil indbringe omkring 130 millioner kroner, angives at være omkostningsbaserede, men er uigennemskuelige og stærkt varierende på en måde, der giver fornemmelse af forskelsbehandling af ansøgere.
Gebyrerne refererer til bestemmelser, herunder 24 års-reglen, der vil være ændrede inden dette lovforslag kan vedtages endeligt.
Det er absurd at iværksætte et gebyrsystem og at lade ansøgere indbetale gebyr for ansøgninger, når ansøgningsgrundlaget er under forandring. Ansøgere over 24 år kan eksempelvis kan gå ud fra, at de på grund af deres alder har ret til familiesammenføring.
Fredsfonden anbefaler, at ministeriet og Folketinget udviser anstændighed nok til at udskyde behandlingen af det fremsendte forslag, indtil det kan integreres i næste ændring af udlændingeloven.
* Detaljerne omkring ændringerne i familiesammenføringsbestemmelserne og 24 års-reglen er ikke kendte, men det fremgår blandt andet af udtalelser af statsministeren, at nogle »skal bare ikke ind« uanset alder.
diskrimination
Tanken er således at opsætte grænser, der under alle omstændigheder, og uanset alder og tilknytning, gør det umuligt eller ulovligt for nogle ægtefæller at leve sammen i Danmark, selv om den ene ægtefælle er dansk statsborger eller har permanent opholdstilladelse.
Der er således reelt tale om at ulovliggøre eller umuliggøre visse legitime ægteskabsbaserede familieforhold.
* Pointsystemet og de krav, der stilles som betingelse for familiesammenføring, skal baseres på blandt andet uddannelse, erhvervsaktivitet og kendskab til vestlige sprog.
Samtidig skærpes tilknytningskravet og kravet til bankgaranti fordobles.
Det medfører ikke kun forskelsbehandling af ikke-danske ansøgere, som befinder sig udenfor Danmark, men også af almindelige danskere i Danmark.
Den veluddannede og velhavende dansker har langt større chance for at få lov til at bo sammen med sin ægtefælle end den lavere uddannede med deltidsjobs eller arbejdsløshedsperioder.
Der er tale om klar forskelsbehandling og lovbaseret diskrimination, som formentlig er i strid med internationale konventioner og på kant med Grundloven.
* Det danske samfund har vendt sig imod den udemokratiske og frihedsforagtende praksis, som finder sted i visse indvandrergrupper, hvor der stadig er mange eksempler på, at beslutninger om ægteskaber for unge træffes af familierne – med hensynet til familierne som det tungest vejende hensyn, selv om det groft krænker individuelle rettigheder.
I de nye forslag er hensynet til »Familien Danmark« så tungtvejende, at dette hensyn bruges til at gennemføre indskrænkninger i danskernes ret til at gifte sig med hvem de vil og til at bo sammen med dem i deres fædreland.
Når denne indskrænkning baseres på en opdeling også af etniske danskerne i mere eller mindre nyttige borgere, krænkes den almindelige retsopfattelse og grundfæstede frihedsrettigheder dybt.
Retsopfattelsen
* Lovgiverne bør overveje, i hvilken udstrækning lovreguleringen af ægtefællers ret til at bo sammen i Danmark vil føre til, at et øget antal børn vokser op med enlige forældre, og/eller at flere mødre vælger provokerede aborter, fordi familielivet umuliggøres.
Disse aspekter er mere af moralsk og etisk art end af juridisk.
Men i en moralsk etisk og værdipolitisk sammenhæng må man vurdere, hvordan forholdet til familien påvirkes, når der i en globaliseret verden med stor rejseaktivitet er frihed til uforpligtende seksuelle aktiviteter, men store restriktioner på, hvor et forpligtende kærlighedsbaseret ægteskabeligt samliv må finde sted.
* Overordnet er det vores opfattelse, at de planlagte ændringer vil være langt mere fundamentale for retsopfattelsen og for internationale vurderinger af Danmark, end det hidtil er kommet til udtryk i debatten.
Lovgivningsbaseret diskrimination og opdeling af borgere i mere eller mindre egnede og ønskede vil bidrage til opsplitning af befolkning og ikke til styrkelse af sammenhængskraften.
Den vil gøre det vanskeligere at tale om fælles, samlende danske værdier, som den enkelte borger bør respektere.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
