05 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

DR2’s romantiserende, zionistiske propaganda

DR2’s romantiserende, zionistiske propaganda

Lørdag, 30. oktober, 2010, 11:20:15

Selv lovgivning, der stammer fra det Osmanniske rige og den britiske mandattid, anvendes til jordtyveri og chikane af palæstinenserne.

af John Kragenskjold, København

Arne Notkin, som er kanalchef for DR2, er medlem af Mosaisk Trossamfund. Ikke at det på nogen måder behøver være årsag mistænkeliggørelse eller andet negativt.

Men hr. Notkin, der også er tidligere formand for Dansk Zionistforbund, bruger nu sin post til at udsprede historieforvansket, zionistisk propaganda. For tiden med en israelsk produceret programrække i syv afsnit kaldet Israels Fødsel, hver af en times varighed.

Denne programrække efterfølges nu også af en anden israelsk produceret serie, denne gang i seks afsnit. Indholdet er stort set det samme, nu hedder serien bare »Israels første 50 år«.

I 1975 fordømte FN zionisme som en form for racisme på grund af dets racistiske undertrykkelse af det palæstinensiske folk og dets tætte forbindelser til racistregimet i Sydafrika.

Ensidig fremstilling
I en tid, hvor verden ellers er ved at få øjnene op for de overgreb, israelerne udsætter palæstinenserne for – og måske også er ved at erkende, at oprettelsen af den israelske stat bestemt ikke var den rigtige løsning på jødeforfølgelserne i Europa – er det selvfølgelig ikke anstændigt at sende en så ensidig fremstilling af problematikken, hvor historiske udeladelser og romantisering er normen.  

Israel er rendyrket kolonialisering, ganske som det forgangne sydafrikanske, hvide apartheidregime. Og dette er desværre ikke den eneste sammenligning, man kan drage mellem apartheid og Israel.

Israels politik overfor palæstinenserne, er ikke mindre diskriminerende end den sydafrikanske var overfor landets sorte/farvede befolkning. Et synspunkt, Nelson Mandela og Desmond Tutu også har givet uforbeholdent udtryk for.

Listen over metoder, Israel anvender i sin undertrykkelse af palæstinenserne, er uendelig. 

Og her handler det både om Israels palæstinensiske befolkning, altså den del af landets oprindelige befolkning, der ikke er blevet fordrevet eller slået ihjel, og ikke mindre om den palæstinensiske befolkning i de besatte områder, altså Vestbredden og Gaza.

Apartheid og tortur
Bare for at nævne nogle af de metoder vil jeg komme med en lille opremsning:

– Vilkårlige anholdelser, også af børn under 10 år, og ofte uden information til forældrene.

– Såkaldt administrative fængslinger, hvor den fængslede aldrig kommer for en dommer, og som for nogen har varet i over seks år.

– Apartheidmuren, som israelerne omtaler som sikkerhedsmuren.

– Tortur er bestemt heller ikke ualmindeligt, og på et tidspunkt var det officiel politik, at brække arme og ben på protesterende palæstinensere.

Selv lovgivning, der stammer fra det Osmanniske rige og den britiske mandattid, anvendes til jordtyveri og chikane af palæstinenserne.

Efter de seneste udvidelser af bosættelserne på Vestbredden burde det efterhånden stå klart for enhver, at Israel ikke vil freden.

Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at en så centralt placeret person i den grad udnytter sin stilling til propaganda.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


30. okt. 2010 - 11:20   30. aug. 2012 - 19:21

Læserbrev