af Holger Ø. Mortensen, Odder

De seneste 15 år er gælden i dansk landbrug steget fra langt under 100 milliarder til 360 milliarder i 2010.

I samme periode har landbrugsstøtten fra EU ligget på cirka syv milliarder kroner årligt. Hertil kommer en række andre subsidier.

Det er bemærkelsesværdigt, at indtjeningen i landbruget i de samme 15 år har ligget konstant på cirka 50 milliarder kroner. Dækningsbidraget i langt de fleste regnskaber på de enkelte gårde har i årevis hængt i laser.

For at redde, hvad reddes kan, ønsker dansk landbrug nu at åbne op for, at pensionskasser og andre pengetanke kan investere i de enkelte landbrug og omdanne disse til aktieselskaber. Tanken om selvejerbonden er død.

Der tales endda om, at pensionskasser (blandt andet ATP) er interesseret i at anbringe store summer i det landmandsejede slagteriandelsselskab Danish Crown.

Nu skal samtlige borgere og pensionsmodtagere altså risikere opsparede midler for at forsøge at redde en dødssejler.

Det er lemfældig omgang med vores pensionsmidler. Landbruget må selv redde kastanierne ud af ilden.