Palle Nielsen, formand for FOA Social- og Sundhedsafdelingen i København
Når man i medierne høre om pårørende, der har fået at vide, at de kun kan besøge deres ældre pårørende på plejehjem i bestemte tidsrum, så er det vigtigt at holde sig for øje, at der oftest er tale om en sanktion, som plejehjemsledelsen har truffet af ren og skær nødvendighed. Og når alt samarbejde med de pårørende er mislykket.
Går det galt med samarbejdet mellem de pårørende og plejepersonalet, så forholder det sig ofte således, at de pårørende i længere tid har optrådt truende, råbende og overvåget hvert et skridt, som personalet har taget. Til skade for stemningen på plejehjemmet og til skade for de ældre beboers ve og vel.
I sådanne situationer kan det være nødvendigt med besøgsrestriktioner. Ikke fordi det er ønskeligt – men fordi det kan være en nødvendighed.
Pårørende, der kræver det umulige og som optræder kontrollerende med mere, er alment kendt. På plejehjem, i hjemmeplejen og på hospitalerne. Derfor er det tid til at arbejde for udbredelsen af pårørendepolitikker, der kan hjælpe med at tage konflikter i opløbet. Og gerne politikker, der også omfatter mæglingsmuligheder og som tager udgangspunkt i samspil til gavn for den ældre!
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278