Hvis det var »rimeligt velkendt«, at Danmarks deltagelse i krigen i Afghanistan er ulovlig, så havde vi da trukket os ud forlængst!

Den danske presse og Pressenævnets tunge ansvar

Bille

Mange mennesker har gennem ni år med deltagelse i demonstrationer vist deres store interesse for krigenes årsager og rimeligheden af dansk krigsdeltagelse.

af Niels Harrit, København

Dansk presse har ikke pligt til at diskutere det retslige grundlag for krigen i Afghanistan.

Det må være konklusionen, efter at Dansk Pressenævn den 21. juni har afsagt kendelse i en klagesag rejst af undertegnede.

Nævnet blev bedt om at tage stilling til, om en kronik indeholdt »informationer af væsentlig betydning for offentligheden«. Der blev ikke klaget over, at kronikken var blevet afvist af først Information og derefter Weekendavisen.

Kronikken munder ud i den konklusion, at Danmarks deltagelse i krigen i Afghanistan er juridisk ulovlig og politisk uholdbar.

Hvis nævnet havde bekræftet, at en diskussion af det retslige grundlag for krigen i Afghanistan var »af væsentlig betydning for offentligheden«, ville pressen – jævnfør nævnets egen definition af god presseskik – være forpligtet til at tage disse spørgsmål op.

Det gør nævnet imidlertid ikke – det undlader at tage stilling.

Høringssvar
I stedet henviser det til de høringssvar, der er kommet fra Bent Winther og Anne Knudsen, chefredaktører på henholdsvis Information og Weekendavisen. I disse svar forfægter chefredaktørerne deres ret til at bestemme indholdet i avisen.

Ingen har imidlertid anfægtet dette. Pressenævnets opgave er at overvåge forvaltningen af denne ret.

Disse høringssvar udmærker sig først og fremmest ved ikke at tage stilling til det specifikke klagemål. Det kunne de nemt have imødegået ved at henvise til artikler i deres respektive dagblade, hvor krigens retslige grundlag var diskuteret. 

Det gør de ikke. Man må formode, at de ville have gjort det, hvis disse artikler fandtes. Weekendavisen karakteriserer kronikken som »et personligt synspunkt«. Information kalder den et »partsindlæg«.

Begge chefredaktører begrunder endvidere avisens afvisning med, at kilderne er offentligt tilgængelige. Men de er på engelsk og skal opsøges i en aktiv indsats.

Hvis kildens tilgængelighed var et afvisningskriterium i dansk presse, ville der ikke være ret meget presse tilbage. Desuden er tilgængelighed ikke det samme som offentlighed.

I sin originale afvisning henviste Weekendavisen til, at de beskrevne forhold er »rimeligt velkendte«. Hertil kunne man svare, at hvis det var »rimeligt velkendt«, at Danmarks deltagelse i krigen i Afghanistan er ulovlig, så havde vi da trukket os ud forlængst!

Medansvar
Debatredaktørens begrundelse vidner om en bemærkelsesværdig mistro til folkestyret.

Konklusion: Krigens realitet i sig selv er bevis på, at disse forhold ikke er »rimeligt velkendte«.

Undertegnede er uenig med redaktørerne og pressenævnet i deres bagatellisering af disse forhold. Krigen i Afghanistan har efterhånden kostet livet for mange unge danske mænd og kvinder. Flere er blevet invaliderede på krop og sjæl.

Engang havde vi et nationalt forsvar. Nu har vi et internationalt angreb. Den danske befolkning har absolut ingen nytte af de menneskelige ofre, der bringes i Afghanistan.

Pressen – og nu Pressenævnet – har med denne afgørelse pådraget sig et medansvar for disse tragedier.