Entrepriserne er pindet ud i en masse små underentrepriser, hvor de forskellige mestre selv skal stå for stilladser, skure etc. I praksis betyder det, at der så godt som aldrig er skure på pladserne.
af Mogens Larsen, faglig medarbejder i TIB Afd. 10 Nordøstsjælland
Firmaet Interbyg i Ringsted fører sig frem med aggressiv markedsføring i blandt andet TV2. De kan bygge huse billigt, for tiden er det en af de helt store aktører på markedet, desværre er det som så ofte før, de arbejdere, der skaber værdierne, der må betale prisen.
Der spares blandt andet på helt elementære velfærdsforanstaltninger.
Entrepriserne på de enkelte huse er pindet ud i en masse små underentrepriser, hvor de forskellige mestre selv skal stå for de medfølgende forpligtigelser stilladser, skure etc.
I praksis betyder det, at der så godt som aldrig er skure på pladserne, nogle af folkene skal for eksempel kun være på den konkrete plads en til to dage, og der er stort set ingen, der opstiller skure for så kort en periode.
Håndværkerne har således ikke adgang til at gå på toilettet i løbet af dagen, at vaske hænder efter at tisset i hækken, at vaske hænder før de skal spise eller til at spise i tørvejr.
Vestvej i Allerød
På den konkrete plads, hvor billedet er taget, Vestvej Allerød, var Per Adamsen 3F, John Kongeskov 3F og undertegnede på besøg tirsdag den 13. juli, her var to mand i gang med at lægge varmekabler, en opgave der typiske tager en dag, men den dag regnede det voldsom i perioder, og håndværkerne måtte drivvåde søge tilflugt i deres firmabiler.
De seriøse typehusfirmaer som HHM, Lind og Risør med flere, har i mange år haft en praksis, hvor hovedentreprenøren opstiller mandskabsvogne når anlægsarbejdet går i gang, den sammen skurvogn bliver stående under hele byggeriet, så alle ansatte og underentreprenører på pladsen kan benytte den.
Jeg har ringet og talt med Interbygs byggeleder, der er ansvarlig for opførelsen af huset på Vestvej. Huset bliver opført i et eksisterende villakvarter, og jeg forklarede, at nogen naboer har henvendt sig til fagforeningerne, da de finder det ulækkert, at arbejdere forretter deres nødtørft på grunden.
Tis i en flaske...
Byggelederen fremfører, at det ikke er Interbygs problem, »folkene kan jo bare have en flaske vand med« og »ingen behøver vel gå på toilettet mere end en gang om dagen« siger han kækt. Han kan heller ikke se det klamme i, at flytte ind i et hus, hvor de som har opført det, ikke har vasket hænder i løbet at en arbejdsdag.
Arbejdstilsynets bekendtgørelse 589 om Indretning af byggepladser kapitel 9 Velfærdsbestemmelser er i princippet gældende. Men opsynet med om bestemmelserne overholdes er i tilfældet med Interbyg havnet i en gråzone, fordi det år tilbage blev aftalt med Arbejdstilsynet at byggeriets parter selv stod for dette, da AT’s tilsynskredse brugte meget tid på skursager.
Skurbestemmelserne blev skrevet ind i overenskomsten. I de tilfælde hvor fagforeningen påstår skurforholdene ikke lever op til kravene, indkaldes et orienteringsmøde med arbejdsgiveren og dennes organisation indenfor fem arbejdsdage og forholdene bliver bragt i orden, denne praksis har været effektiv. Men i Interbygs tilfælde er den svær at praktisere grundet de meget små entrepriser. Arbejdstilsynet tager sig som nævnt ikke af skursager, og velfærdsforholdene indenfor typehusbranchen kan således blive bombet 20 år tilbage.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
