Det en fuldstændig uomgængelig konklusion, at steel-framed high-risers ikke styrter sammen på grund af brand. Brandmænd er modige, men de er ikke idioter eller selvmordskandidater.
af Niels Harrit
I et svar på min kronik (den 10. maj) fra Jakob Jensen (JJ) den 22. maj anfægter han min konklusion: at kollapset af de tre(!) skyskrabere i World Trade Center (WTC) ikke kunne være forårsaget af brand.
Amerikanske skyskrabere over en vis højde er opført omkring et stålskelet. Man kalder konstruktionen en »steel-framed high-riser«.
JJ henviser til bygningsreglementets krav om brandisolering af stålelementerne som bevis på, at sådan en bygning kan styrte sammen på grund af brand – ellers ville man vel ikke bruge penge på at modvirke kollaps.
Nu var alle tre kollapsede skyskrabere i WTC behørigt isolerede, men det er faktisk irrelevant. Naturvidenskab og ingeniørkunst er baseret på erfaring, som kan være observationer eller resultater af eksperimenter.
Hvad angår en steel-fram-ed high-riser’s modstandsdygtighed overfor brand, har man lavet eksperimentet hundredevis af gange. Jeg henfører naturligvis til de mange brande, der har været i den slags bygninger.
Og man har opført stålkonstruktioner i fuld skala og brændt dem af under kontrollerede omstændigheder, som jeg behørigt henviser til i min kronik. I ingen af disse tilfælde styrtede bygningen sammen.
Derfor er det en fuldstændig uomgængelig konklusion, at steel-framed high-risers ikke styrter sammen på grund af brand. De styrter i øvrigt heller ikke sammen på grund af jordskælv.
Hvem skulle vide det bedre end brandfolk? I WTC gjorde de, som de plejede. De satte hovedkvarter op i lobby’en og gik op ad trappen for at slukke brandene.
Det var de faktisk i gang med, da det søndre tårn – som det første – styrtede sammen. Sådan havde de altid gjort.
Brandmænd er modige, men de er ikke idioter eller selvmordskandidater. Hvis der var fare for, at bygningerne skulle styrte sammen på grund af branden, så havde de nok holdt sig lidt på afstand.
Der er ligesom ikke så meget at gøre. På den ene side står erfaringen og Jan Utzon. På den anden side står de »bygningssagkyndige«, som JJ refererer til.
Dem har vi ikke hørt meget til.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278