08 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Om hvad der er nødvendigt

Om hvad der er nødvendigt

Torsdag, 03. juni, 2010, 11:36:07

af Per Diepgen, Halskov 

Nødvendighed er blevet selve ordet i dansk politik. At nøde er at tvinge nogen frivilligt.

Kom her hen, lille Peter, så skal jeg lære dig at opføre dig ordentligt. Nogen beklager at være nødsaget og gør det kun i nødsfald, når man føler sig nødstedt og i en nødtørftig tilstand, for nødtørften er jo nødvendig.

Det er tidens politik at nøde, vi må nøjes med nøden. Man er nødt til at gå i krig, nødt til at gøre som Nato og EU, banker og finansfolk; nødt til spare, ja, alle er nødt til at spare. Nødvendigheden gør os alle solidariske, høj som lav.

Nødvendigheden er tidens ord for undtagelsestilstanden, den fælles forståelse, samme politik, samme vej, vi er alle sammen nødt til at gøre det nødvendige. I lyst og nød, magtens nødtørft.

Vi mangler bare diktatoren.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. jun. 2010 - 11:36   30. aug. 2012 - 19:21

Læserbrev