08 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

De store selskaber skal betale skat i Danmark

De store selskaber skal betale skat i Danmark

Torsdag, 03. juni, 2010, 11:33:20

Bag sminkede regnskaber flytter de store firmaer kunstigt deres overskud ud af Danmark. Til lande med lav eller ingen selskabsskat. Det er nasseri af værste skuffe.

De store selskaber skal betale skat i Danmark
Martin Mouzer
Den trekantede chokolade og den hurtige kaffe er produceret af selskaber, der har en meget stor omsætning. Men i modsætning til dig og mig, betaler de ikke en krone i skat.

af Christian Juhl, Silkeborg. Folketingskandidat for Enhedslisten

Kender du mærkerne: Nescafé, Marabou, Toblerone, Miracle Whip, Daim, Becel, Lipton, After Eight, Smarties og Lux?

De findes i alle supermarkeder og mange af os køber dem.

De har også noget andet til fælles.

Den trekantede chokolade og den hurtige kaffe er produceret af selskaber, der har en meget stor omsætning. Men i modsætning til dig og mig, betaler de ikke en krone i skat.

Enhedslisten har gennemgået  regnskaberne fra nogle af de største udenlandske selskaber i Danmark.

Mange af de mest kendte mærker - for eksempel Nestlé og Kraft - oplyser hvert eneste år, at de ikke tjener penge i Danmark. Og når man ikke tjener penge, skal man ikke betale skat.

Bag sminkede regnskaber flytter de store firmaer kunstigt deres overskud ud af Danmark. Til lande med lav eller ingen selskabsskat. Det foregår ved, at virksomhederne sælger produkter til deres danske datterselskab til overpris. På den måde flyttes overskuddet til lande uden skat eller med lavere skat end Danmark.

Det er nasseri af værste skuffe.

De store virksomheder nyder godt af det danske velfærdssamfund. Deres varer fragtes via vores vejnet og deres danske medarbejdere er uddannet i Danmark.

Men de multinationale ikke være med til at betale de fælles udgifter.

Regningen overlades til skatteyderne – det er værd at tænke over i disse uger, hvor Dansk Folkeparti og regeringen prøver at pålægge unge, arbejdsløse og børnefamilier ekstra byrder.

Det har hjulpet, at Enhedslisten har råbt op. Skattevæsenet er gået i kødet på et par af selskaberne, og andre er frivilligt begyndt at betale skat. Det er godt.

Men problemet er langtfra løst. Der er stadig mange milliarder at hente, hvis SKAT blev tilført ekstra ressourcer til at stramme revisionen og afsløre snyderiet.

Det vil den nuværende regeringen ikke være med til.

Det er uforståeligt i en tid, hvor der er varslet nedskæringer på skoler, plejehjem, sygehuse og andre dele af velfærden.

I Enhedslisten vil vi både nu og under en kommende socialdemokratisk ledet regering knokle for, at der bliver grebet aktivt ind over for de store skattesvindlere.

Deres nasseri gør en ny regering og en ny politik meget nødvendig.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. jun. 2010 - 11:33   30. aug. 2012 - 19:21

Læserbrev