Historisk set har den Islamiske republik haft en klar strategi overfor sit kurdiske mindretal – nemlig at likvidere dets politiske partiers ledere.

af Afshin Barahmand og Hejar Dashti, medlemmer af Lawan-Danmark, Kurdistans Demokratiske Parti-Iran’s ungdomsafdeling, Aalborg

Natten til den 9. maj blev fem politiske aktivister henrettet i Iran. Ifølge iransk lov kan man henrette folk, hvis de har gjort sig til »fjender af Gud«, en betegnelse som på persisk hedder mohareb.

De fem kurdiske aktivister Farzad Kamangar, Ali Heydariyan, Farhad Vakili, Shirin Alam-Hooli og Mehdi Eslamiyan blev alle natten til den 9. Maj hængt som fjender af Gud i Teherans berygtede Evin fængsel.

Den Islamiske Republik Iran anvender dag for dag mere og mere brutale midler i forsøget på at give politiske aktivister mundkurv på.

I november 2009 blev Ehsan Fatahian, en ung Komalah-aktivist (et kurdisk parti) ligeledes dømt for mohareb og henrettet i hovedstaden i Irans Kurdistan-provins, nærmere specificeret i Sanandaj fængslet. Tre måneder senere – i januar iår – måtte Fasih Yasemani på samme tragiske vis opgive livet for regimets rædsler.

Natten til den 9. maj  blev den kurdiske lærer Farzad Kamangar henrettet. Farzad var medlem af Kurdistans Lærerforening og skrev blandt andet børnebøger og artikler for diverse menneskerettighedsorganisationer. Han blev arresteret den 19. august 2006 under anklage om at have »forbrudt sig mod Gud« og henrettet natten til den 9. maj 2010.

Samme nat blev fire andre kurdiske aktivister hængt, heriblandt en kvinde, Shirin Alam Hooli, hvis sag ifølge Medya News stadig var under behandling.

Likvideringer
Historisk set har den Islamiske republik haft en klar strategi overfor sit kurdiske mindretal – nemlig at likvidere dets politiske partiers ledere.

Mest kendte er nok attentaterne på Iransk Kurdistans Demokratiske Partis generalsekretærer, Abdul-Rahman Ghassemlou og Sadegh Sharafkandi, som begge blev henrettet i Europa af det islamiske regimes agenter henholdsvis i Wien i 1989 og i Berlin i 1992.

Det lader dog til, at teokratiets vogtere siden da har taget mere direkte metoder i brug for at passificere reformønskende iranere.

Tanken falder i naturlig forlængelse heraf på Shwane Qadri, som  i juli 2005 blev brutalt myrdet af iranske pasdar-soldater, og hvis lig efterfølgende blev bundet til og slæbt efter soldaternes bil, mens de kørte rundt i Mahabad (en kurdisk by i Iran). Dette sender et utvetydigt signal om, at alle forsøg på opråb kynisk vil blive slået ned på.

Kurdernes historiske kamp for demokrati i Iran og autonomi over Kurdistan sammenholdt med deres – i modsætning til regimets version af islam – udbredte sunnisme gjorde dem præstestyrets fjender meget tidligt efter den islamiske revolution.

Allerede i kølvandet på etableringen af den Islamiske Republik i slutningen af 1970’erne udgav ayatollah Khomeini en fatwa, der »halaliserede« drab på kurdere og dem, som i øvrigt støttede »satans parti« – Kurdistans Demokratiske Parti.

Dette har forfulgt dem lige siden. Med tankerne på Fasih Yasemani, Ehsan Fatahian og nu også Farzad Kamangar og hans fire venner hersker der ingen tvivl om, at Irans henrettelsesrekord udpræget er eksekuteret i landets kurdiske områder.

I øjeblikket sidder yderligere 17 kurdiske fangere på dødsgangen i diverse iranske fængsler herunder Zeynab Jalalian, som ifølge iransk ret først skal voldtages inden hendes dødsstraf kan blive håndhævet, da man ikke må henrette »urørte« kvinder.

I solidaritet med hinanden er fangerne blandt andet begyndt at sultestrejke for at få retfærdig rettergang. Historien fortæller os, at denne bøn ikke vil blive hørt, og de 21 kurdiske aktivister blot vil blive føjet til listen af iranere, som var fjender af gud (mohareb).

Det lader nemlig til, at man i Iran er guds fjende, hvis man tilkendegiver sin kurdiskhed.