Er der uenighed om, hvilken af de to grundlove, der gælder, har Lissabon-traktaten altid forrang for den danske Grundlov.

Hvilken grundlov skal vi fejre den 5. juni?

Mette Kramer Kristensen

Fra Folkebevægelsen mod EU’s grundlovsarrangement sidste år på Københavns Rådhusplads

af Bent H. Kunding, Folkebevægelsen mod EU Haslevkomiteen

Hvorfor skal vi festligholde Grundlovsdag?

Det er vel egentlig et simpelt spørgsmål, vil mange mene. Det er vel naturligt at festligholde »lovenes lov« i Danmark – det har vi jo haft tradition for at gøre siden 1849, hvor Grundloven så dagens lys.

Folkebevægelsen mod EU, Haslevkomiteen, har da også i rigtig mange år fejret Grundloven. Første år var 1976, året efter at komiteen var blevet dannet. På nær to år har vi siden 1976 arrangeret grundlovsmøde i Haslev med rigtig mange kendte personligheder som talere.

År efter år er Grundlovens mange frihedsrettigheder blevet fremhævet som fantastiske goder for os alle, noget som vi skal værne om og passe på.

Siden vort medlemskab i 1973 af først EF og senere i 1993 af EU, er ensretningen af landenes forskellige politikområder sket med stormskridt. Ja-politikerne har gang på gang svigtet deres politiske løfter.

EU lovgiver
Hvem husker ikke Schlüters udtalelse om den stendøde politiske union, og hvad har vi i dag? Trods politikernes løfter om et frit og åbent samarbejde mellem selvstændige nationer, har de bevidst arbejdet den modsatte retning og i stedet for accepteret flere og flere bindende direktiver fra Bruxelles.

Direktiver, som vi var forpligtiget til at indføre i vore love, og hvor vi ikke havde nogen ankemulighed. EU-domstolen har afsagt den ene dom efter den anden, som Danmark var pligtig at rette sig efter.

I dag er det sådan, at ca. 80 procent af vore love udelukkende skyldes direktiver fra EU – direktiver, som vi som sagt er pligtige til at få indlagt i de danske love.

I 2004 var det kommet så langt, at EU’s stats- og regeringsledere vedtog en EU-Grundlov, også kaldet Forfatningstraktaten. Det blev besluttet, at den skulle sendes til folkeafstemning, som vi jo har for vane at gøre, når vi afgiver selvbestemmelse til  internationale organer eller sammenslutninger.

Imidlertid blev Forfatningstraktaten forkastet ved folkeafstemninger i Frankrig og Holland, så den planlagte danske afstemning bortfaldt. I stedet vedtog man efter et par år Lissabon-traktaten, som man med snilde og manipulation fik vedtaget og sat i værk per 1. december 2009 – uden folkeafstemning i Danmark.

Vi fik altså ikke mulighed for at tage stilling til, om vi ville beholde den danske Grundlov. Nu har vi så fået presset en europæisk grundlov ned over os – uden at kunne forholde os til den. Er der uenighed om, hvilken af de to grundlove, der gælder, har Lissabon-traktaten altid forrang for den danske Grundlov!

Hold fast i kronen
Der står vi så i dag. Vi har stadig vore fire forbehold – heldigvis. Så har vi da på tre store politiske områder stadig en del selvstændighed: på forsvarsområdet med videre, på det retslige område og ikke mindst omkring valutapolitikken med for eksempel euroen.

Lad os holde fast i kronen, så har vi handlefrihed på det økonomiske område og på andre vitale politiske områder, såsom arbejdsmarkedspolitikken, socialpolitikken og finanspolitikken.

De 16 eurolande er allerede nu udsat for et voldsomt politisk pres for, at EU skal styre og bestemme hvilken politik, der skal følges på disse vitale områder.

Haslevkomiteen mod EU har derfor foreløbig besluttet ikke at afholde deciderede store offentlige Grundlovsmøder, idet vi finder, at Grundloven er sat ud af kraft.

Vi har forhåbninger om, at Højesteret til december giver grønt lys til, at retssagen mod regeringen kan begynde. En retssag omkring den manglende folkeafstemning. Den vil vi naturligvis vinde.

Så glæder vi os til igen at kunne fejre Grundloven!