Hvorfor bliver der ved med at være mennesker i dette rige land, der lever som hjemløse? Gør kommunerne ikke deres arbejde godt nok?

Forleden dag mødte jeg to mænd på en banegård et sted i Danmark. Jeg kendte den ene af dem fra København. Begge mændene er hjemløse og har været det i de sidste 10 år.

De er begge omkring 50 år gamle. Den ene får pension, mens den anden ikke har modtaget nogen som helst ydelse fra det offentlige gennem de sidste år. Han skaffer sig til tøj og mad ved at samle flasker.

Det er ikke vinterkulden og det, at de sover udenfor, der får mig til at skrive om dem. Vinterkulden synes de selv er deres mindste problem. Selvom de medgiver, at det er ret koldt om natten derude i en sovepose under åben himmel.

Ham, som ikke får nogen social ydelse, bekymrer sig over, at hans tænder har det dårligt, at han gerne vil have et sygesikringskort, og at han måske ikke kan blive ved med at samle så mange flasker, som han behøver for at overleve.

I sidste ende vil de begge to gerne have en rigtig bolig, bare en lille lejlighed hver, sagde de. Men de magter ikke selv at gøre noget ved det. Ikke fordi de i princippet ikke ville kunne, men fordi de på hver sin måde har nogle problemer, lad mig kalde det psykosociale problemer, som gør, at de ikke er så gode til at finde ud af, hvordan man skal gribe den slags an.

Hvorfor hjemløse?

Jeg mødte mændene, da jeg var på vej igennem landet og skulle skifte tog. Jeg havde, da jeg var kommet ind i toget igen, tid til at se ud af vinduet, på de byer vi passerede. Den ene kommune efter den anden gled forbi, og jeg tænkte stadig på mændene på stationen og alle de andre hjemløse, som kommunerne har ansvar for.

Hvorfor bliver der ved med at være mennesker i dette rige land, der lever som hjemløse? Gør kommunerne ikke deres arbejde godt nok?

I slutningen af 1990'erne afsatte Folketinget 50 millioner kroner til en indsats, som skulle reducere antallet af hjemløse væsentligt. Resultatet var, at man efter tre års indsats ikke kunne se nogen ændring.

Nu 10 år senere gentager man noget, der ligner det samme. Gennem de sidste tre år har 17 kommuner været involveret i en hjemløsestrategi, som indeholder nogle klare mål og som bliver finansieret med 500 millioner kroner. Strategien er fire-årig, og der er nu 11 måneder tilbage, før pengene er brugt, og resultaterne gerne skulle være soleklare.

Mon jeg kan risikere at møde de to mænd igen på en station om et år? Eller mon de har et hjem og dagligt kommer, om ikke på et arbejde, selvom beskæftigelsesministeren vist gerne ser det, så dog på et socialt tilbud med en eller anden form for beskæftigelsesmålsætning?

Jeg vil håbe det, også selvom de måske lægger deres daglige samvær med andre på et mindre prætentiøst sted, end det ministeren gerne ser.

Mon de kommuner, hvad enten de er den del af hjemløsestrategien eller ej, jeg farer forbi i toget, tager deres ansvar alvorligt og gør en ordentlig indsats, altså en indsats der virker, for de to mænd og alle de andre hjemløse?

Borgere som alle andre

Lad mig være ærlig, jeg er bange for, at virkeligheden kommer til at se anderledes ud.

Der er allerede stemmer, der taler for, at hjemløsestrategien og den statslige finansiering skal fortsætte, og at de gode initiativer skal sikres fortsat eksistens.

Jamen, er det ikke de mange kommuner, der hver især har ansvaret for at sikre sociale tilbud til de af kommunens borgere, der ikke kan klare sig selv? Er de ikke lige så gode og rigtige borgere som alle andre?

Skal de borgere, der er hjemløse, ikke have præcis den samme gode behandling af deres kommune, som alle andre? Jeg tror aldrig det ansvar vil blive taget alvorligt, hvis det er Socialministeriet der på vegne af Folketinget sender penge og ideer ud – og da slet ikke hvis de bare bliver sendt ud til 17 forsøgskommuner.

Det er fint, at der har været iværksat og finansieret et godt forsøgsprojekt, så vi måske bliver klogere på, hvad der skal gøres. Nu gælder det om at sikre, at kommunerne, altså alle landets kommuner, ser hvad der har virket, og så bygger det ind i deres daglige praksis.

Preben Brandt er formand for København Kommunes Udsatteråd og Projekt Udenfor.