01 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Georg Stage får skoletrætte unge videre i livet – men er nu truet af nedskæring

Kamp om finanslov

Georg Stage får skoletrætte unge videre i livet – men er nu truet af nedskæring

Regeringen har som mål, at flere unge skal have en uddannelse. Men i forslaget til finanslov bliver der sparet på Skoleskibet Georg Stage, der formår at få mange skoletrætte unge tilbage i uddannelsessporet.

Elever på Georg Stage.
FOTO: Niels Jørgensen
1 af 1

Den nuværende regering har ligesom tidligere regeringer fokus på de mange unge, der aldrig får en uddannelse. For nylig nedsatte regeringen en kommission, der blandt andet skal finde løsninger på det problem.

Efter at de har været på Georg Stage, får otte ud af ti tidligere elever en uddannelse ud over grundskolen. 
Mie Dalskov Pihl, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Skoleskibet Georg Stage er et af de tilbud, der formår at få skoletrætte unge, hvoraf mange tidligere er droppet ud af en uddannelse, til at komme videre i livet og få gennemført en uddannelse.

Alligevel står Georg Stage til en nedskæring i regeringens forslag til finanslov for næste år. De sidste to år har skoleskibet fået en bevilling til to årlige togter. Men fra 2021 er der kun afsat penge til et togt om året.

På hvert af Georg Stages togter deltager 63 unge, der får et fem måneder langt grundkursus som skibsassistent. Det er ikke en kompetencegivende uddannelse, men et kursus i søfart, der kan bruges som springbræt til at tage en egentlig uddannelse indenfor søfart, hvad mange af eleverne efterfølgende gør.

– Efter et togt kommer de unge i land med nye kompetencer og tro på sig selv, og det blå Danmark skriger på deres arbejdskraft. Derfor er det også fuldstændig absurd, at regeringen nu vil spare det ene af vores togter væk. Vi bruger ikke en krone på markedsføring, for de unge står i kø for at komme ombord, siger Asser Amdisen, der er direktør for Georg Stage.

Debatmøde med eksperter

Georg Stage har fået Arbejderbevægelsens Erhvervsråd til at lave nogle mere grundige analyser af, hvordan det går med deres elever efterfølgende. Den 24. november blev resultaterne præsenteret på et debatmøde med en række eksperter afholdt på Georg Stages dæk. På grund af coronaepidemien var tilhørerne med virtuelt.

– De unge, der starter på Georg Stage, er lidt udsatte, frafaldstruede og skoletrætte. De fleste har ikke anden uddannelse end grundskolen. 70 procent af dem har tidligere afbrudt en ungdomsuddannelse, og to tredjedele af dem her været udenfor uddannelsessystemet det sidste år, fortalte Mie Dalskov Pihl, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

– Efter at de har været på Georg Stage, får otte ud af ti tidligere elever en uddannelse ud over grundskolen. For fire ud af ti er der tale om en videregående uddannelse. De tidligere elever klarer sig faktisk rigtig godt og kommer i arbejde eller uddannelse, tilføjede hun.

Fra venstre ses Michael Svarer, Mie Dalskov Pihl, mødeleder Per Michael Jespersen, Stina Vrang Elias og Camilla Hutters
Niels Jørgensen

– Det er ret godt. Det her er svært, men her er det lykkedes, lød kommentaren fra professor i økonomi Michael Svarer, der også deltog i debatmødet.

Eksperterne på mødet satte også fokus på, hvad det er ved Georg Stages kurser, der gør dem så succesfulde.

Fællesskab er afgørende

– Det viser, at småt og håndholdt er noget, der virker, konstaterede Stina Vrang Elias, administrerende direktør i Tænketanken DEA.

– Fællesskabet er afgørende. Alle mennesker har brug for et fællesskab, hvor andre behøver dig. Man samarbejder, alle har en rolle, hvor der er brug for den enkelte. Det er centralt. Og så laver eleverne noget praktisk. De senere år er grundskolen blevet endnu mere teoretisk. Det har især mange drenge det svært med. Her lærer de på en anden måde, praktisk i stedet for teoretisk, forklarede hun.

Den sidste ekspert på debatmødet, Camilla Hutters, der er leder af Nationalt Center for Erhvervspædagogik, erklærede sig enig i de to pointer. Hun pegede samtidig på betydningen af, at de unge på Georg Stage får tid og mulighed for at lære mere om sig selv og samtidig oplever en klar struktur.

– Georg Stage kan noget i forhold til at skabe et særligt lærings- og udviklingsfællesskab, hvor der er brug for én 24-7. Der er et stort pres på unge i dag, mange har svært ved at leve op til alle kravene. De har brug for fællesskab, rammer og strukturer. Her får de en periode til at få styr på sig selv og opleve, at de lykkes med noget, sagde Camilla Hutters.

Hvad kan andre lære af Georg Stage?

Derefter gik de fire eksperter over til at se på, hvorvidt de positive erfaringer fra Georg Stage kan bruges andre steder i uddannelsessystemet til gavn for de unge, der har svært ved at gennemføre en uddannelse.

Camilla Hutters pegede på betydningen af at gøre uddannelserne meget håndholdte og skabe fællesskaber på de unges uddannelsessteder som for eksempel erhvervsskolerne. 

– Vi skal tage alvorligt, at der skal gøres noget ved fællesskaberne. Derudover har de unge brug for at kunne reflektere over, hvem de er. Uddannelse handler ikke kun om noget fagligt, det er også en personlig dannelse. Det har vi undervurderet i uddannelsessystemet, konstaterede hun.

Uddannelse er en god investering

Ud over at uddannelse er til gavn for den enkelte ung, giver det også en kæmpe gevinst til samfundet, understregede Mie Dalskov Pihl og Michael Svarer.

– For hver ung på kontanthjælp, der kommer ud på arbejdsmarkedet, sparer samfundet mellem 200.000 og 300.000 kroner om året, oplyste Mie Dalskov Pihl.

– Det er en god investering at få de unge i uddannelse. Det giver et kæmpe afkast. Derfor er det vigtigt at fokusere på uddannelse, tilføjede Michael Svarer.

Regeringen har for nylig nedsat en kommission, der skal komme med bud på nye reformveje. Blandt andet skal kommissionen se på problemet med de mange unge, der aldrig får en uddannelse.

Blandt de 25-årige er det 15 procent af kvinderne og 21 procent af mændene, der højest har en grundskoleuddannelse, skriver regeringen i et analysepapir omkring nedsættelse af kommissionen.

Råd til ny kommission

Eksperterne på debatmødet blev opfordret til at komme med deres bud på, hvad kommissionen skal fokusere på.

Stina Vrang Elias mener, at kommissionen blandt andet skal se på den Forberedende Grunduddannelse, FGU'en, der netop er målrettet den her gruppe af unge. Om den fungerer godt nok og opfylder det behov, der er. Derudover efterlyste hun mere praksislæring i folkeskolen, og at kommissionen ser på de problemer, der i dag er i voksenefteruddannelsessystemet, hvor langt færre end tidligere tager AMU-kurser. 

Elever i arbejde på Georg Satge.
Niels Jørgensen

– Alle unge vil faktisk gerne uddanne sig. Dem, der ikke uddanner sig, møder forskellige barrierer og har det menneskeligt svært. Kommissionen skal fokusere på, hvilke tilbud de her unge har brug for for at komme videre. Under hver femte unge søger en erhvervsuddannelse, og mange falder fra. Hvad er problemet, spurgte Camilla Hutters. 

– Vi har et ungdomsuddannelsessystem, der på nogle parametre ikke er i øjenhøjde med de unge, der er pressede og har svært ved at vælge. Der er brug for at se på hele systemet i en sammenhæng fra grundskolen og opefter. Der skal ses på, hvordan det er som ungt menneske at navigere i systemet. Vi skal se på uddannelsessystemet fra de unges perspektiv. Vi har længe set på det fra et arbejdsmarkedsperspektiv, nu skal det være fra de unges perspektiv, erklærede Stina Vrang Elias.

Asser Amdisen, direktør for Georg Stage, sluttede debatmødet med at udtrykke håb om, at skoleskibet får lov til at beholde sin bevilling til to årlige togter. Konkret drejer det sig om knap ni millioner kroner, som Georg Stage står til at miste på årsplan.

Kommentar fra regeringspartiet

Arbejderen har spurgt Socialdemokratiets uddannelsesordfører Bjørn Brandenborg om årsagen til, at regeringen i sit finanslovsudspil lægger op til en nedskæring på Georg Stage.

– Der er ingen tvivl om, at Georg Stage gør et godt stykke arbejde og helt klart har en berettigelse. Men vi skal jo have et statsregnskab til at gå op i en coronatid. Der er vi nødt til at se på udgifterne og har altså valgt at justere tilskuddet til Georg Stage. Det er vores forhandlingsforslag. Hvis der er andre partier, der mener noget andet, må vi jo tage den drøftelse, siger han.

Er det ikke lidt kortsigtet, når regeringen lægger stor vægt på, at unge får en uddannelse, at spare på et af de tilbud, der får flere unge i uddannelse?

– Vi har jo taget flere tiltag i forhold til unge, der ikke får en uddannelse. Man kan jo også sige, at hvis det maritime Danmark herunder rederierne har så meget brug for de her unge, kunne de jo tage et større ansvar for at få dem uddannet. De kunne gøre meget mere. Rederierne har i forvejen nogle af de mest lukrative skatteaftaler i Danmark, erklærer Bjørn Brandenborg.

Skoleskibet Danmark

Ud over Georg Stage er der også Skoleskibet Danmark, der ligesom Georg Stage fik en ekstrabevilling til at gennemføre to årlige togter i 2020. På grund af coronapandemien er der alligevel kun blevet gennemført et togt i år, så den ekstra bevilling er gemt til at gennemføre to togter til næste år, oplyser Pia Ankerstjerne, der er direktør for det maritime uddannelsescenter Martec, der blandt andet står for Skoleskibet Danmark.

– Derudover har vi ansøgt om fremover at få en permanet bevilling til at have to årlige togter, så vi kan få så mange unge mennesker igennem vores uddannelse som muligt, siger Pia Ankerstjerne.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


24. nov. 2020 - 12:52   26. nov. 2020 - 16:34

Uddannelse

ur@arbejderen.dk
Skoleskibet Georg Stage
  • Georg Stage er en tre-mastet fuldrigger verdens ældste, civile skoleskib, som siden 1882 har uddannet skibsassistenter.
  • Eleverne er i alderen 17,5 til 22 år.
  • Uddannelsen varer 20 uger, og eleverne bor på skibet.
  • Der er 63 elever ombord, og skibet kan sejle to togter årligt.
  • Uddannelses- og Forskningsministeriet har på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik gennem en årrække opgjort elevernes ledighedsprocent til mellem 0,5 og 1 procent to år efter endt ophold.

Kilde: Georg Stage

Fakta om elever på Georg Stage
  • To tredjedele af eleverne har, inden de starter hos Georg Stage, været uden for uddannelsessystemet i et år. Knap 30 procent har været uden for det ordinære uddannelsessystem i to år i træk. 
  • 6 ud af 10 af eleverne har kun en grundskoleuddannelse med sig. Omkring 4 ud af 10 har en studentereksamen.
  • 70 procent af eleverne har afbrudt mindst en uddannelse på enten gymnasialt niveau eller på erhvervsuddannelserne.
  • Blandt de tidligere elever på Georg Stage har godt 8 ud af 10 fuldført en uddannelse ud over grundskoleniveau 15 år efter endt uddannelse, og 4 ud af 10 har fået en videregående uddannelse. 
  • 9 ud af 10 af de tidligere elever er selvforsørgende eller på SU fem år efter forløbet hos Georg Stage.
  • Eleverne fra Georg Stage klarer sig godt. De er i højere grad selvforsørgende eller i gang med en uddannelse sammenlignet med, hvordan unge uden en uddannelse typisk klarer sig. Eleverne fra Georg Stage er ligeledes i mindre grad på kontanthjælp eller på dagpenge 15 år senere end unge uden uddannelse.
  • At de tidligere elever fra Georg Stage sjældent havner på kontanthjælp eller dagpenge giver en positiv samfundseffekt i form af ekstra skatteindtægter og færre offentlige udgifter til overførselsindkomster. Typisk vil den samlede effekt på de offentlige finanser ligge på 200-300.000 kroner om året, hver gang vi som samfund får flyttet en kontanthjælps- eller dagpengemodtager til beskæftigelse. 

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Kommission for nye reformveje

Finansminister Nicolai Wammen nedsatte den 21. oktober en ny kommission med det officielle navn: "Kommission for 2. generationsreformer, de nye reformveje".

Kommissionen skal koncentrere sig om tre temaer:

  • Uddannelser: Flere unge skal have en uddannelse. Derudover skal de videregående uddannelser i højere grad målrettes virksomhedernes og den offentlige sektors behov.
  • Øget arbejdsudbud: Her skal fokus være på at opkvalificere ufaglærte og få flere borgere med ikke-vestlig baggrund i arbejde. Derudover skal kommissionen komme med forslag til at få nedbragt sygefraværet.
  • Øget produktivitet: Kommissionen skal komme med ideer til at øge produktiviteten.

Medlemmer i kommissionen er:

  • Professor i økonomi Nina Smith, Aarhus Universitet (formand)
  • Professor i økonomi David Dreyer Lassen, Københavns Universitet
  • Professor i økonomi Philipp Schröder, Aarhus Universitet
  • Per B. Christensen, formand for Akkrediteringsrådet
  • Jørgen Søndergaard, økonom og seniorforsker i VIVE
  • Professor Jon Kvist, velfærdsforsker, Roskilde Universitet
  • Agnete Raaschou-Nielsen, bestyrelsesformand for Arkil Holding og Danske Invest

Kommissionens arbejde vil løbe indtil 2022. Sideløbende vil regeringen præsentere nye initiativer, der relaterer sig til dagsordenen. Kommissionen skal inddrage ideer og forslag fra blandt andet arbejdsmarkedets parter, erhvervslivet, interesseorganisationer, tænketanke og særligt sagkyndige i sit arbejde. Det skal blandt andet ske ved et antal temamøder.

Kilder: Pressemeddelelse fra Finansministeriet samt kommissorium for kommissionen