Gennem de sidste mange år har skiftende regeringer gennemført en lang række reformer, der har haft som erklæret mål at få flere ud på arbejdsmarkedet og mindske antallet af mennesker på overførselsindkomst. 

Vi vil sætte en ny reformkurs. En socialdemokratisk reformkurs, hvor vi styrker beskæftigelsen og vores økonomi, uden at vi øger utrygheden eller uligheden. 
Nicolai Wammen, finansminister

Der er blandt andet gennemført flere forskellige kontanthjælpsreformer samt reformer af dagpenge, efterløn, pensionsalder, førtidspension, fleksjob, sygedagpenge og SU. 

Gennemgående for reformerne er, at de har gjort det sværere at blive godkendt til de forskellige sociale ydelser, ordningerne er blevet forringet, ydelserne er blevet sænket, og der er blevet skabt et beskæftigelsessystem baseret på mistillid, straf og kontrol.

Dertil kommer en refusionsreform, der er blevet kritiseret for at give kommunerne et økonomisk incitament til ikke at bevilge førtidspension, samt en række skattereformer der giver skattelettelser til folk i arbejde.

>> LÆS OGSÅ: Fagfolk advarer mod ny reform

Gennem de seneste år er der udviklet en stærk modstand mod de markante forringelser af det sociale sikkerhedsnet, som er en konsekvens af reformerne. Både fagbevægelsen, etablerede sociale organisationer og nye sociale modstandsbevægelser har taget kampen op mod reformerne.

Det er blevet dokumenteret, hvordan syge mennesker nægtes førtidspension og i stedet trækkes gennem årelange forløb med arbejdsprøvninger, som i mange tilfælde gør dem mere syge. Samtidig er der stor fokus på problemerne med den stigende pensionsalder, hvor unge på arbejdsmarkedet kan se frem til at skulle arbejde, til de er over 70 år.

Farvel til pisk og gulerod

Nu bebuder finansminister Nicolai Wammen så en ny reformkurs, der betyder et farvel til de tidligere reformers brug af "gulerod og pisk".

– Da jeg trådte til som finansminister, varslede jeg, at vi ville sætte en ny reformkurs. En socialdemokratisk reformkurs, hvor vi styrker beskæftigelsen og vores økonomi, uden at vi øger utrygheden eller uligheden. Det er det reformarbejde, vi nu sætter i gang. Vi kalder det 2. generationsreformer for at markere, at det er noget andet end det, vi kender som reformer i dag, siger Nicolai Wammen i en pressemeddelelse den 21. oktober, hvor han annoncerede nedsættelsen af en kommission, der skal arbejde med forslag til en ny slags reformer.

Kommissionens officielle navn er ”Kommission for 2. generationsreformer, de nye reformveje”. Nina Smith, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet, er udnævnt som formand for kommissionen.

Hun har i årtier været en af de fremmeste fortalere for de klassiske reformer, men er nu på linje med regeringen nået frem til, at der er brug for nye instrumenter for at få flere mennesker på kanten af arbejdsmarkedet i beskæftigelse. 

– De lavthængende frugter i forhold til at øge beskæftigelsen og sænke ledigheden er høstet. Fremtidig vækst og velstand kommer til at afhænge af vores evne til at udtænke nye reformer, som tager livtag med nutidens langt mere komplekse udfordringer blandt andet på uddannelsesområdet og i forhold til produktivitetsdagsordenen. Her er ingen lette løsninger, så det stiller store krav til et grundigt og seriøst forarbejde. Det glæder jeg mig til at stå i spidsen for, siger Nina Smith.

Fokus på uddannelse og opkvalificering

Omdrejningspunktet for kommissionens arbejde vil være uddannelse og opkvalificering, understreger finansministeren.

– Ambitionen er at styrke beskæftigelsen og samtidig hjælpe de danskere, der i dag befinder sig i periferien af vores fællesskab, ind på arbejdsmarkedet, siger han.

Det fremgår af kommissoriet for den nye kommission, at den skal fokusere på tre overordnede temaer: uddannelse, øget arbejdsudbud og øget produktivitet.

Kommissionen skal blandt andet komme med forslag til, hvad der kan gøres i forhold til den store gruppe af unge, der i dag hverken får en uddannelse eller kommer i arbejde, og hvordan de videregående uddannelser i højere grad kan målrettes virksomhedernes og den offentlige sektors behov.

"Blandt 25-årige har 15 procent af kvinderne og 21 procent af mændene højst en grundskoleuddannelse. Og blandt mandlige efterkommere er det 35 procent, der højst har en grundskoleuddannelse ved 25-årsalderen", skriver Finansministeriet i en økonomisk analyse om behovet for en ny slags reformer.

Analysen peger også på problemet med, at omkring 60 procent af de nyuddannede med mellemlange og lange videregående uddannelser i 2018 blev berørt af arbejdsløshed det første år efter uddannelsen.

Det er den slags problemstillinger, kommissionen skal komme med forslag til at gøre noget ved.

Et andet fokuspunkt for kommissionen er, at flere på overførselsindkomst skal i arbejde. Det gælder især borgere med ikke-vestlig baggrund og i særlig grad kvinderne. Derudover skal kommissionen komme med forslag til opkvalificering af ufaglærte og ideer til at få nedbragt sygefraværet.

Endelig skal kommissionen komme med ideer til at øge produktiviteten.

De mange ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der er blevet hårdest ramt af reformerne gennem de senere år, er slet ikke nævnt i komissoriet for kommissionen.

SF kritiserer sammensætning af kommission

SF hilser ideen med en ny slags reformer velkommen, men mener samtidig, er kommissoriet for kommissionen er for snævert. Partiet savner fokus på børns og unges opvækstvilkår og på betydningen af arbejdsmiljøet.

– Når regeringen siger, den vil lave andengenerationsreformer, men ikke tager hele børne- eller socialområdet med, så viser regeringen, at det ikke er alvorligt nok for den. Vi ved, at rigtig mange af de problemer, der kan komme senere i livet i forhold til uddannelse, arbejdsmarked og sociale relationer, de starter i de første år, siger SF's finansordfører Lisbeth Bech-Nielsen til Altinget.

Samtidig kalder Lisbeth Bech-Nielsen det ”en gåde”, hvorfor kommissionen ikke skal se på, hvordan man kan øge beskæftigelsen ved at forbedre arbejdsmiljøet. Hun peger på, at dårligt arbejdsmiljø hvert år koster et tocifret milliardbeløb, blandt andet på grund af nedslidning.

SF kritiserer også sammensætningen af rådet med et flertal af økonomer. Rådet består af fire økonomer, en ekspert i uddannelse, en velfærdsforsker og en erhvervskvinde. 

Lisbeth Bech-Nielsen undrer sig over, at der ikke er blevet plads til eksperter fra social- og børneområdet.

Tager ikke afstand fra tidligere reformer

Regeringens fokus på en ny type reformer, der ikke skal øge uligheden, betyder ikke, at den tager afstand fra rækken af reformer, der er gennemført af Thorning-regeringen og Venstre-ledte regeringer. 

"Det danske samfund er grundlæggende stærkt. Blandt andet fordi en lang række reformer siden 1990’erne har øget arbejdsudbuddet, nedbragt ledigheden og styrket dansk økonomis langsigtede robusthed", påpeger Nicolai Wammen i pressemeddelelsen. Han konstaterer videre:

"Men reformdagsordenen er ikke udtømt. Der er stadig komplekse udfordringer, som tidligere tiders reformer ikke tog godt nok hånd om. Udfordringer, som forbliver uløste, hvis tidligere reformers snævre fokus på incitamenter til beskæftigelse fastholdes. Derfor er der behov for en ny reformkurs, som den nye kommission nu skal være med til at sætte."

Finansministeren åbner for, at dele af reformerne kan indebære øgede offentlige udgifter, men understreger samtidig, at kommissionen i de tilfælde skal komme med forslag til finansiering, så reformerne ikke "belaster de offentlige finanser".

Positiv fagbevægelse

Udmeldingen om den nye reformkurs er blevet modtaget positivt i fagbevægelsen. 

"Glæder mig til at gå nye veje for at hjælpe flere i job. Ikke flere dødssyge reformer, der pisker ledige rundt. Derimod skal unge ha’ en uddannelse, nyuddannede og folk med indvandrerbaggrund skal i job. Sygefravær skal ned! Så er vi i gang", skrev Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, på Twitter, da den nye kommission blev offentliggjort.

"Spændende tanker fra finansministeren. I 3F har vi i årevis efterspurgt nye konstruktive redskaber i beskæftigelsespolitikken – for eksempel et langt mere nuanceret syn på kompetenceudvikling og ikke mindst nedtoning af perspektivløse praktikker", lød reaktionen på Facebook fra Søren Heisel, forbundssekretær i 3F.

Et rigidt beskæftigelsessystem

Det vil i høj grad være ude på landets jobcentre, at den nye reformkurs skal føres ud i livet ved blandt andet at få flere unge i uddannelse, få opkvalificeret ufaglærte og hjælpe mennesker med ikke-vestlig baggrund ind på arbejdsmarkedet.

Her bliver den helt store opgave at omstille hele beskæftigelsessystemet fra den nuværende fokus på kontrol, straf og mistillid til et system, der formår at hjælpe det enkelte menneske med komplekse problemer i gang med en uddannelse eller et arbejde.

"De seneste 15 år har politikerne opbygget et rigidt kontrolregime, som har skabt mistillid mellem borger og system. Skiftende regeringer har strammet kontrollen med de ledige, gradvis sænket ydelserne og dermed gjort folk fattigere. Det har efterladt mange ledige, som i forvejen kæmper med store problemer, i en endnu mere udsat position end tidligere", skrev Majbrit Berlau, daværende formand for Dansk Socialrådgiverforening, tilbage i 2018 i en kronik i Berlingske.

Efterfølgende har den nuværende regering indført et midlertidigt økonomisk tilskud til nogle af de børnefamilier, der er ramt af de sænkede kontanthjælpsydelser. Men systemet med kontrol, straf og mistillid er der ikke ændret på.

Der er brug for et grundlæggende opgør med et system, der sender syge mennesker i aktivering, så de bliver mere syge, og straffer dem, hvis de siger nej, påpeger Ulf Harbo, der er formand for foreningen ForRetssikkerhed og har været bisidder for mange syge kontanthjælpsmodtagere, der er blevet slæbt gennem årelange aktiveringsforløb.

"Men vil Mette og kompagni virkelig gøre op med tvang, kontrol og sanktioner?" spørger han i en blog i Arbejderen den 15. oktober.

Skal inddrage andre

Det slås fast i kommissoriet, at kommissionen skal arbejde med at inddrage forskellige andre kræfter som for eksempel fagforbund, arbejdsgiverorganisationer, interesseorganisationer, tænketanke og særligt sagkyndige til at bidrage med faglige idéer og forslag til udviklingen af reformpolitikken.

Der er helt sikkert meget at hente. 

For eksempel har Knud Aarup, der må betegnes som ekspert på socialområdet, i årevis talt om, hvad der skal til for at mindske den store gruppe af unge, der hverken får en uddannelse eller kommer i arbejde.

Knud Aarup betegner sig selv som uafhængig agent for udvikling af velfærdssamfundet. Han har tidligere været blandt andet landsformand for Bedre Psykiatri, formand for Socialpolitisk Forening, direktør i Socialstyrelsen og social- og arbejdsmarkedschef i Randers Kommune. Så han kender systemet både indefra og udefra.

Han har de seneste år holdt oplæg i en lang række sociale og fagforeningsmæssige forsamlinger og advaret mod den dødsspiral, som velfærdssamfundet er på vej ind i.

For nogle år siden holdt han for eksempel oplæg på LO's socialpolitiske topmøde og slog der fast, at der er nogle helt grundlæggende problemer i vores velfærdssystem: Der mangler forebyggelse, helhedstænkning og omsorg for det enkelte menneske. Fattigdommen og uligheden stiger, og den negative sociale arv lever i bedste velgående.

>> LÆS OGSÅ: Velfærdssamfund på vej ind i dødsspiral

I forhold til de unge, der bliver tabt i systemet, peger Knud Aarup på behovet for nationale handlingsplaner i forhold til det, han kalder de tre sociale dræbere: ordblindhed, ADHD og autisme.

– Hvis man i Danmark er ramt af ordblindhed, ADHD eller autisme, er der stor sandsynlighed for, at man kommer til at opleve nederlag på nederlag i folkeskolen og ungdomsuddannelsen, og at man som voksen bliver henvist til et liv på overførselsindkomst. Allerede for 40 år siden vidste vi, hvad der skal gøres for at afhjælpe for eksempel konsekvenserne af ordblindhed. Men vi gør det ikke, sagde Knud Aarup dengang.

Siden er der blevet sparet yderligere i skolesystemet og på handicapområdet.

Tænketanken Cevea har nogle bud på, hvad der skal til for at få ufaglærte til at efteruddanne sig. Det er en anden af de problemstillinger, kommissionen skal komme med forslag til løsninger på.

Cevea har i en helt ny undersøgelse interviewet knap 400 fødevaremedarbejdere om, hvad der skal til for at få dem til at tage efteruddannelse. 

Undersøgelsen viser, at interessen for at efteruddanne sig øges markant, hvis kurset baserer sig på videooplæg og praktiske øvelser frem for tungt læsestof og læreroplæg.

Dernæst er det vigtigt, at lederne ude på arbejdspladserne opfordrer de ansatte til at efteruddanne sig – 53 procent af de interviewede fortæller, at deres ledere aldrig opfordrer dem til at tage efteruddannelse.

Endelig er det afgørende, at den enkelte kan se formålet med at efteruddanne sig.

Cevea kom sidste år også med forslag til løsninger på en anden af kommissionens udfordringer: Hvordan kommer flere indvandrerkvinder i arbejde.

Tænketanken foreslår blandt andet at indføre en integrationsmodel, der har fokus på at sammentænke forløb med både sprog, uddannelse og erhvervserfaring for de kvinder, der i dag står langt fra arbejdsmarkedet.

Sarah McLeman-Hasselgaard, der er politisk konsulent i Den Sociale Retshjælps Fond, foreslog i en kronik i Information sidste efterår, at reglerne ændres, så de syge, de nedslidte og de socialt udsatte, der reelt ikke evner at arbejde, får tildelt førtidspension. Det vil betyde, at de ansatte på jobcentrene kan koncentrere sig om dem, der har en reel mulighed for at komme i uddannelse og arbejde.

Der er mange erfaringer, som kommissionen kan trække på i sit kommende arbejde, der forventes at vare op til to år. Kommissionens anbefalinger skal offentliggøres i 2022. 

Det fremgår af kommissoriet, at regeringen sideløbende med kommissionens arbejde vil præsentere nye initiativer, der relaterer sig til dagsordenen.

Første del af artiklen kan downloades og printes i PDF her