Antallet af unge uden job eller uddannelse er stigende, og hver syvende ung mellem 15 og 29 år er nu ikke i gang med nogen af delene, viser ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) 

Der er tale om en stigning på mere end 15.000 i årene fra 2013 til 2017.

Vi står her med en gruppe unge mennesker, som er i fare for at blive tabt.
Lars Andersen, direktør i AE

Samtidigt med at beskæftigelsen herhjemme er steget med mere end 200.000 siden 2013, er 170.000 unge nu uden job eller uddannelse, viser undersøgelsen.

"Vi står her med en gruppe unge mennesker, som er i fare for at blive tabt, allerede inden arbejdslivet er kommet i gang. Det er dybt problematisk," skriver Lars Andersen, direktør i AE, i sin præsentation af undersøgelsen.

Aktiviteter til fastholdelse i fare

Mere end 70 procent af de berørte unge har gået i dansk grundskole, og derfor mener Lars Andersen, det er vigtigt, at diskussionen ikke kun bliver et spørgsmål om flygtninge og integration.

Langt de fleste berørte har ingen uddannelse efter grundskolen, men næsten alle uden uddannelse har påbegyndt en kompetencegivende uddannelse, men er faldet fra.

"Derfor er det en bunden opgave at sikre, at vi kan fastholde de unge, når de kommer ind på uddannelserne," tilføjer Lars Andersen.

Han peger på nedskæringerne på uddannelsesområdet, som én af forklaringerne på, at det ikke er lykkedes at få flere unge i job eller uddannelse.

"Mange aktiviteter, der har fokus på at fastholde de unge, er i fare for at blive sparet væk," siger han og fortsætter:

"Lige nu står vi og mangler omkring 10.000 lærepladser i virksomhederne. Selv inden for fordelsuddannelserne, der er de uddannelser, som bl.a. erhvervslivet har peget på, hvor de mangler arbejdskraft, er der unge, der mangler en læreplads. Det er langt fra godt nok."

Karakterkrav med social slagside

Erhvervsskolereformen, som trådte i kraft i august 2015, havde til formål at gøre det mere attraktivt for de unge at blive håndværkere. Den blev indført efter flere års nedgang i antallet af unge, som søgte ind på erhvervsskolerne, i en tid med udsigt til mangel på faglært arbejdskraft inden for mange fagområder.

Reformen indeholder nogle nye, specifikke krav til uddannelserne samt særlige adgangskrav til de unge. Der kræves således mindst karakteren  02 i dansk- og matematik ved Folkeskolens afgangsprøve for at kunne blive optaget på en erhvervsuddannelse.

Tal fra Danmarks Statistik viser nu, at søgningen til erhvervsuddannelserne er yderligere formindsket, samtidigt med at antallet af elever, der dropper ud det første år, er mindsket.

Ifølge analysen fra Danmarks Statistik har reformen medført, at færre unge fra såkaldte "uddannelsesfremmede" familier er startet på en erhvervsuddannelse. 

– Det er trist, at undersøgelsen viser, at frafaldet er nedadgående, fordi de ressourcesvage nok ikke kommer ind på skolerne som før. Det var ikke reformens mål at mindske frafaldet ved at få færre til at starte på uddannelserne, siger forbundssekretær Søren Heisel på 3Fs hjemmeside.

Lars Kunov er direktør for Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier. Han udtaler til Fagbladet 3F, at man i organisationen er opmærksom på, at der skal arbejdes ekstra hårdt for at få de ressourcesvage elever igennem deres uddannelse. Han tilføjer:

– Vi har et forslag til politisk forhandling i erhvervsskolepakken om, at der skal være mere fokus på at fastholde dem, der ikke kommer direkte fra folkeskolen. De dropper nemlig oftere ud end de yngre elever.

Det koster samfundet 12 til 15 mia. om året 

Rockwoolfonden fremlagde i oktober sidste år en undersøgelse, som viste, at ca. 5000 unge mellem 25 og 29 år har været uden job eller uddannelse i to år i træk.  

– Ifølge vores opgørelse koster det samfundet mellem 12 og 15 milliarder kroner om året i mistede skatteindtægter og udgifter til overførselsindkomst, sagde Jan Rose Skaksen, som var forskningsleder på undersøgelsen, dengang til Ritzau.