Så kom regeringsindgrebet - sikkert ligeså planlagt som hele forhandlingsforløbet og lockouten. Det er svært at tro på både Helle Thornings og Michael Zieglers glatte ansigter, når de afviser enhver sammenhæng.

Vi tror ikke på jer. Og det er måske en af de største erfaringer ved dette forløb. Det er helt legitimt at være uenige i en OK-kamp. Parterne repræsenterer hver især en arbejdsgiver- og en medarbejderside med hver deres interesse.

Derfor skal der nogle gange tages nogle kampe - sådan er det. Men hvis modparten blander overenskomst sammen med en regerings reformarbejde - ja, så bliver kampen ulige, og tilliden til vores fælles aftalesystem brydes. 

Set udefra er det overordentlig svært andet end at konkludere, at det har været aftalt spil, hvad resultatet i regeringsindgrebet med al tydelighed også viser. KL har fået det stort set, som de ville have det, mens lærerne har fået lidt weekendværn og andet.

Lærerne har helt fra starten været sat i en meget svær situation. Med pistolen for panden har de skullet forhandle, uden at der har været tale om reelle forhandlinger. Hele dette forløb må give stof til eftertanke for den samlede fagbevægelse.

Tak til lærerne, fordi I kæmpede så bravt.

Lige nu  er det lærerne, der har stået for skud. Men vender vi andre ryggen til og ånder lettet op: godt det ikke var os - godt det ikke fik indlydelse på vores løn - vores vilkår, ja, så har vi ikke forstået alvoren i den kamp, lærerne har været ude i. 

De blev de første, og hvis ikke vi andre forstår, at det er en fælles kamp, så risikerer vi at blive de næste. Spillet er ikke ude. Men det kræver, at vi formår at stå sammen og kæmpe en fælles kamp. 

Tak til lærerne, fordi I kæmpede så bravt. Håber I mærker, at vi er mange, der støtter jer. Så kære samlede fagbevægelse:

Lad os gå til 1. maj og give lærerne et klap på skuldrene for deres sammenhold og store indsats. Lad os gå til 1. maj med lovning på, at vi bruger det kommende år på at styrke sammenholdet på tværs af hele fagbevægelsen. 

God 1. maj!