Det positive ved de nye overenskomster for byggeriet, er at søgne-helligdagsbetalingen i perioden stiger med to procent til 9,9 procent - og at forældreorlov fremover betales med éns fulde reelle løn.

Samlet fik vi ikke det, vi kom efter, nemlig kædeansvar – og den 42 timers arbejdsuge, vi fik, ønsker vi ikke. 

Med stigningerne på priskuranterne 1.8 procent, 1.9 procent og 2.1 procent over de næste tre år holder vi skindet på næsen, men heller ikke mere. De firmaer, der ikke akkorderer deres arbejde, må nu også til lommerne – de 5,8 procent på prislisterne bør nu danne grundlag, når der skal forhandles timeløn lokalt.

Det fik vi ikke…

Kædeansvar var et af vores hovedkrav. Det fik vi ikke. I stedet fik vi en række vage tekster som måske – og måske ikke – kan styrke de overenskomstbestemmelser vi har i forvejen.

Stigningen på mindstelønnen på tre gange to kroner i perioden fik heller ikke lukket muligheden for at dumpe lønningerne inden for rammerne af vores overenskomst.

De nye muligheder skal selvfølgeligt prøves af, men samlet kom der ikke de effektive værn mod social dumping som et kædeansvar og en væsentlig stigning på timelønnen havde været! 

Det gav vi os selv…

På flere punkter fik hunden lov at spise sin egen hale: Har man i forvejen ret til barnets første sygedag, må man nu holde to årlige børneomsorgsdage. Men der følger ikke penge med, så det er enten uden betaling, eller ved at hæve fra sin søgne-helligdags-konto.

Vi fik også retten til at bruge nogen af vores egne pensionsindbetalinger til at financiere nedsat arbejdstid eller ekstra fridage de sidste fem år inden pensionsalderen. Det kan virke sympatisk, men det er grundlæggende forkert, at vi skal løse problemerne med den alt for høje pensionsalder i vores overenskomster. Den høje pensionsalder er politisk skabt – og det er vores politikere, der må tage ansvaret for det problem.

Og dette forstår vi slet ikke...

Arbejdsgiverne har fået lov at diktere fem timers systematisk overarbejde, så man ender på 42 timer om ugen. Timerne skal bare være afspadseret inden for 12 måneder – og på et tidspunkt firmaet bestemmer.

Det er fuldstændigt uforståeligt at øge den ugentlige arbejdstid i en branche, der slås med nedslidning og en alt for høj pensionsalder. At timerne skal afspadseres hjælper ikke i en branche med sæsonledighed og vejrlig – og det hjælper ikke familierne i de uger, hvor far eller mor pludselig har 42 timer.

Derfor nej!

Samlet fik vi ikke det, vi kom efter, nemlig kædeansvar – og den 42 timers arbejdsuge, vi fik, ønsker vi ikke. Brug derfor din stemme til OK-afstemningen – og brug den til at sige nej!