Vi har nok alle mærket en frygt for at få en alvorlig sygdom i vores eller i vores nærmestes liv. Skulle det hænde alligevel, så vil vi gerne have så præcis en diagnose fra læge og sygehus, så den rette behandling hurtigt kan få os på benene igen.

Enhver, der får "funktionel lidelse" eller BDS anført i sin journal  skal  søge rådgivning om dette. 

At få en rigtig diagnose er for os, når vi bliver syge, umådeligt vigtigt. Derfor er det også vigtigt, at der er stor respekt om det system, som beskriver de anerkendte diagnoser, som lægeverdenen internationalt er blevet enige om.

Fokus på godkendte diagnoser

Når der pilles ved dette system, og nye teorier om helbredsforhold fremstilles, som om de er anerkendte diagnoser, skal der råbes vagt i gevær. Og det blev der på et informationsmøde i Slagelse den sjette november. 

De to foreninger Arbejdsskadeforeningen AVS og Hjerneskadeforeningen Vestsjælland havde inviteret til mødet, så alle interesserede kunne blive grundigt orienteret om teorien bag og konsekvenserne af "diagnosen" funktionelle lidelser. 

Vi havde et ønske om at finde ud af, hvorfor mange både fagfolk, personer fra talrige patientforeninger, patienter, pårørende og politikere - også i Folketinget - er dybt bekymrede over den måde, som begrebet "funktionelle lidelser" bliver brugt og misbrugt, desværre også i lægeverdenen.

Bente Stenfalk, som i mange år har fulgt og sagligt kommenteret den voldsomt stigende brug af funktionel lidelse som en ikke anerkendt diagnose, fortalte om de store problematikker, der er ved, at læger og andre offentlige fagpersoner og grupper bruger betegnelsen som en slags "ny diagnose" til en erstatning for diagnoser på en række almindeligt kendte fysiske sygdomme.

Fra fysisk til psykisk sygdom

Hun fortalte om, hvordan teorier og forsøg på "Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser" i Aarhus har ført til, at mennesker med alvorlige fysiske sygdomme forsøges behandlet, som om de ikke har en fysisk, men en psykisk lidelse. Og har oplevet, at deres helbred og økonomi er blevet sat over styr. Oven i købet og som oftest støttet af egen læge, uden at denne har en godkendt diagnose at henvise til.

En funktionel lidelse er ikke en godkendt diagnose, men blot en såkaldt forsøgsdiagnose, altså kun opfundet af psykiaterne til brug i forbindelse med gennemførelse af forsøg på og af Forskningsklinikken.

Enhver, der får "funktionel lidelse" eller “Bodily Distress Syndrome” anført i sin journal enten som et tillæg til en allerede stillet diagnose eller som en slags erstatning for en diagnose, skal søge rådgivning om dette. 

Og hvis en læge eller en anden sundhedsperson tilbyder en borger en behandling, som indeholder begreber eller tilbud med en kombination af mindfullness, kognitiv terapi, gradueret genoptræning og/eller psykofarmaka, som for eksempel de såkaldte lykkepiller, skal patienten være opmærksom på og spørge ind til, om lægen eller sundhedspersonen tænker på en behandling for “Bodily Distress Syndrome” eller en funktionel lidelse, og straks reagere på dette, da det kan være katastrofalt for den korrekte behandling for en fysisk sygdom. 

Arbejdsskadestyrelsen anerkender ikke diagnoserne fra Forskningsklinikken, kunne Kurt A. Nissen fra Arbejdsskadeforeningen AVS oplyse. Det åbne spørgsmål er hvad forsikringerne og Ankestyrelsen anerkender.

Deltagerne på mødet var enige om, at under alle omstændigheder bør patienternes tiltro til sundhedsvæsenet sikres ved at fjerne "funktionel lidelse" og “Bodily Distress Syndrome” fra det danske sundhedssystem. Og Forskningsklinikkens forskning, behandlinger, vejledninger og kursusvirksomhed på dette området bør holdes under skærpet opsyn. 

Forkortet af redaktionen