Meget af den lovgivning, som vedrører vores hverdag som arbejdere, går  i den stik modsatte retning.

Som ansatte indenfor mange større og mindre virksomheder er vi til daglig med til at skaffe overskud til ejerne samt skattekroner til sikring af landets og borgernes velfærd.

Meget af den lovgivning, som vedrører vores hverdag som arbejdere, går i den stik modsatte retning.

Vi oplever, at vi som ansatte alene betragtes som en gruppe, som via vores skat skal finansiere et samfund, som mere tjener arbejdsgivernes og millionærernes interesser fremfor arbejdernes.

Den til gavn for nedslidte arbejdere oprettede efterlønsordning er efterhånden blevet så udhulet, at den om få år kun eksisterer i historiebøgerne.

Tidligere kunne vi som skatteydende ansatte være sikret en blot rimelig dækning, hvis vi i en periode endte som arbejdsløse – i øvrigt desværre ofte fordi arbejdsgiverne flyttede arbejdspladsen til udlandet, fordi man her kunne høste et større overskud.

Indenfor de seneste par år er dette totalt ændret, og dækningen ved arbejdsløshed er så kraftigt forringet, at omkring 40.000 af vores tidligere kolleger i dag har mistet sine dagpenge og dermed familiens eksistensgrundlag.

Og netop i disse dage er regeringen ved at indføre en ny lov, som kan betyde, at ansatte i en årrække skal investere op til 7.5 procent af sin årsløn i et investeringsselskab, hvis formål er at yde lån til sin egen virksomhed.

Og dette helt uden indflydelse på, hvad pengene skal bruges til eller sikkerhed for pengene ved en senere konkurs eller fyring.

Denne "Lov om medarbejderinvesteringsselskaber" er ren liberal politik, og vi vil fastholde, at det aldrig har været en arbejders opgave at finansiere driften af sin arbejdsplads.

Hvis investeringen er fornuftig, står banker og kreditforeninger normalt i kø for at få opgaven.

Med loven kan arbejderen så få opgaven med at finansiere tabet. Vi kan godt forstå, at arbejdsgiverne og de borgerlige partier alle bakker op bag disse forslag. Vi kan til gengæld ikke acceptere, at de politikere, der er valgt af os, har stillet forslagene.

Og vi kan slet ikke acceptere, at LO og fagforeninger ikke tager 100 procent afstand fra indholdet i de nævnte forslag, og ubetinget kræver dem lavet om.

Nu må hensynet til de, som høster gevinsten holde op, og i stedet erstattes af hensynet til de, som betaler prisen.

Vedtaget af 60 tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter på Papir- og Emballagebranchens i konference i Karrebæksminde 3.- 5. november