De danske bygningsarbejderes tålmodighed er ved at være brugt op. Siden krisen brød ud i 2008 har vi oplevet et voldsomt pres på vores lønninger og vores arbejdsforhold.
Vi mere end parate til konflikt. Mon arbejdsgiverne også er det? På Axel Towers var de ikke mange uger om at komme til lommerne.
Mestrene har kunnet presse og true deres ansatte ved at vifte dem om ørerne med fyringssedler. Og det har de benyttet sig af.
De har fyret kollegaer af den ene grund at de har villet overholde overenskomsten, var imod lønnedgang eller ønskede arbejdsmiljølovgivningen overholdt.
De har jagtet tillidsfolk, og de har kynisk benyttet sig af underkuede østarbejdere, som de har underbetalt og presset til at arbejde i døgndrift.
Nu er nok nok
Strejken på Axel Towers var et signal til de arbejdsgivere om, at nu er nok nok. Krisen er forbi, arbejdsløsheden blandt byggefagene er rekord lav, og nu må piben have en anden lyd. Ni år var nok, nu gider vi ikke bukke nakken mere.
Derfor er der også store forventninger til overenskomstforhandlingerne her i 2017, i lyset af stigende overskud de forløbne år i bygge- og anlægsbranchen. Et overskud, der i 2015 udgjorde næste seks milliarder!
Arbejdsgiverne har mere end råd til at sikre en mindsteløn på 165 kroner, - samt indføre kædeansvar, der kan sætte et effektivt stop for de underentreprenører, der kun render rundt på vores byggepladser, fordi de er mestre i løntrykkeri og elendig sikkerhed.
Vi vil have en rimelig løn og ordnede arbejdsforhold gældende for alle, hvilket desværre er en mangelvare i byggeriet.
Klar til kamp
Samtidig afviser vi al tale om lønnedgang for lærlinge og kræver stop for de midlertidige lærekontrakter, hvor lærlingene ikke engang kan være sikre på at kunne færdiggøre deres læretid.
Bliver kravene fra arbejdspladserne ignoreret igen, som de blev det i 2014, 2012 og 2010, vil vi gøre vores for at der bliver stablet en så effektiv nejkampagne på benene som muligt.
Under sidste opsving holdt vi igen med kravene for, som topforhandlerne dengang sagde, at udvise ansvarlighed.
Den ansvarlighed glemte arbejdsgiverne at gengælde under krisen. Så nu må tiden være kommet for at få vores krav indfriet. Ellers er vi mere end parate til konflikt. Mon arbejdsgiverne også er det?
På Axel Towers var de i hvert fald ikke mange uger om at komme til lommerne.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278