14 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Børn skal ikke interneres

Børn skal ikke interneres

Vi opfordrer til, at man aldrig indespærrer familier med børn og uledsagede flygtningebørn i interneringslejre - og da slet ikke på ubestemt tid.

Et flertal i Folketinget har vedtaget lovforslag, L62, som udvider dansk lovgivning på udlændingeområdet med en række stærkt bekymrende paragraffer.

Myndighederne får mulighed for at frihedsberøve flygtninge og internere dem i særlige lejre - også børn.

For eksempel får myndighederne mulighed for uden tidsbegrænsning at frihedsberøve flygtninge og internere dem i særlige lejre. Ministeren har understreget, at dette gælder for alle flygtninge – også for familier med børn og for uledsagede flygtningebørn.

Og ministeren har nu bemyndigelse til, uden forudgående behandling i Folketinget, at iværksætte disse tiltag. Dette er i strid med Børnekonventionen, en udfordring af retssikkerheden og en "glidebane" uden for demokratisk kontrol.

Lovforslaget er på betænkelig måde hastebehandlet i Folketinget uden anstændig mulighed for at afgive høringssvar.

Ministeren og partierne, som støtter hende, forsvarer loven ved at hævde, at den kun skal anvendes under helt særlige omstændigheder. Men det er ubehageligt at tænke på, at ministeren og så mange medlemmer af Folketinget ikke forstår, at det netop er i usædvanlige situationer, at retssikkerheden og retsstatens demokratiske værdigrundlag er vigtige.

Dommerstanden, andre jurister, menneskerettighedsorganisationer, tænketanke – ja selv Cepos – har udtrykt utryghed og protest såvel omkring processen som indholdet i loven.

Bedsteforældre for Asyl tilslutter sig protesterne og opfordrer indtrængende minister og Folketing til aldrig at indespærre familier med børn og uledsagede flygtningebørn i interneringslejre - og da slet ikke på ubestemt tid.

 

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. dec. 2015 - 09:41   08. dec. 2015 - 09:50

Udtalelse

fra Bedsteforældre for Asyl