Den 27. oktober blev USA's blokade mod Cuba fordømt af FN's Generalforsamling. 191 lande stemte for Cubas resolution, der kræver blokaden ophævet. To lande – USA og Israel – stemte imod.

Internationale banker får bøder i milliardklassen for at formidle handler og valutatransaktioner med Cuba.

Tættere kommer man næsten ikke en enstemmig beslutning. Og det er 24. gang i træk, at USA's blokade mod Cuba bliver fordømt af FN's Generalforsamling. Danmark har hvert år stemt med det store flertal og støttet Cubas krav om ophævelse af blokaden, men det er også den danske regerings eneste bidrag på dette felt.

Dansk-Cubansk Forening er ikke bekendt med, at nogen dansk regering i årene fra FN's første fordømmelse af USA's blokade mod Cuba i 1992 og til i dag har taget noget som helst initiativ i forhold til Cuba.

At stemme er ikke nok

Den danske stemme mod blokaden i FN er naturligvis velkommen, men den er åbenlyst helt utilstrækkelig. Blokaden, der ifølge rapporter til FN har kostet hver cubaner op mod en halv million danske kroner, er i dag hårdere end nogensinde.

Der er sket enkelte og begrænsede lempelser som følge af præsident Obamas proklamering af en ny Cuba-politik. Det gælder inden for kommunikation, og dertil får den eksilcubanske befolkning i USA bedre mulighed for at besøge Cuba og støtte familiemedlemmer i Cuba.

Men på kerneområderne er blokaden strammet – også under Obama. Internationale banker får bøder i milliardklassen for at formidle handler og valutatransaktioner med Cuba. Virksomheder hvor som helst i verden er forhindret i at eksportere til USA, hvis deres produkter indeholder råvarer fra Cuba. 

US-ejede virksomheder i tredjelande må ikke handle med Cuba... Der er hundredevis af eksempler. Og som Dansk-Cubansk Forening har gjort opmærksom på op til tirsdagens afstemning i FN's Generalforsamling, så rammer USA's blokade også dansk handel med Cuba. Det seneste af flere eksempler viser, at Aarhus-virksomheden CLCbio har måttet stoppe sit salg til Cuba på grund af blokaden. Det skyldes at CLCbio i 2013 blev opkøbt af et US-selskab.

Tavs minister og passiv regering

Udenrigsminister Kristian Jensen ville end ikke kommentere sagen, da et dansk dagblad skrev om den. Dermed lægger Kristian Jensen sig til rækken af danske ministre og Løkke-regeringen lægger sig til rækken af danske regeringer, der tilsyneladende lader det nære forhold til USA bestemme forholdet til Cuba.

Og når regeringen en sjælden gang sætter lidt flere ord på forholdet til Cuba, er det altid blot en henvisning til, at "Danmark følger EU's fælles Cuba-politik".

Men der er talrige EU-lande – Spanien, Italien, Storbritannien for at nævne enkelte – der har en aktiv økonomisk politik over for Cuba. Samt videnskabeligt og kulturelt samarbejde.

Obama-regeringen viste med sin stemme i FN mod ophævelse af blokaden, at blokaden ikke forsvinder på grund af erklæringer og stemmeafgivning.

Derfor opfordrer Dansk-Cubansk Forening den danske regering, partierne og medlemmerne af Folketinget til at indlede en aktiv dialog med Cuba om at udbygge de bilaterale forbindelser inden for handel, videnskab, kultur, samarbejde om international bistand og nødhjælp samt på andre relevante områder.

Passiviteten har varet for længe, og blokaden har kostet Cuba for dyrt.