20 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Dagpengekommissionen virker som syltekrukke

Dagpengekommissionen virker som syltekrukke

Det er komplet uforståeligt, at der ikke rettes op på dagpenge-fadæsen nu, hvor vi har en socialdemokratisk ledet regering.

Regeringen har nedsat en dagpengekommission. Det er i og for sig fint nok, men vi kan bare ikke vente til, at kommissionen måske først i udgangen af 2015 kommer med et løsningsforslag på problemet, som først herefter skal danne grundlag for en ændring af lovgivningen.

Forsørgelsesgrundlaget bliver trukket væk under fødderne på de arbejdsløse, når de mister dagpengeretten. 

Den nedsatte dagpengekommission kommer derfor til at virke som en syltekrukke. Problemet er nu og her. Der er for nuværende flere end 34.000, der har mistet dagpengeretten. De seneste prognoser fra A-kassernes Samvirke forudser, at der inden udgangen af 2015 vil være omkring 60.000, der er smidt ud af dagpengesystemet.

Mennesker, der hver dag i mange år har passet deres arbejde, betalt deres skat og a-kasse, må nu melde sig ud af deres fagforening og a-kasse, eller rettere sagt bliver verfet ud af deres a-kasse. Forsørgelsesgrundlaget bliver trukket væk under fødderne på dem, når de mister dagpengeretten. 

Det er komplet uforståeligt, at det kan ske på nuværende tidspunkt, hvor vi har en socialde-
mokratisk ledet regering.

Vi mener, at retten til dagpenge igen skal kunne optjenes efter seks måneders arbejde (og ikke som nu et år). For vores arbejdsløse kolleger, der sendes i uddannelse, løntilskudsjob og aktivering, skal denne tid tælles med i genoptjeningsperioden (ikke som nu, hvor timerne ikke tæller). Alle, der er faldet ud af dagpengesystemet, skal hjælpes og den gensidige forsørgerpligt skal fjernes.

Vi skal opfordre LO og den øvrige fagbevægelse til at støtte denne vigtige opgave og være med til at sætte fokus på disse krav.

Vi skal også opfordre regeringen til at træde i karakter og omgående få rettet op på den fadæse, der er trådt i kraft med de eksisterende dagpengeregler. Det skal der rettes op på nu.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. nov. 2014 - 09:33   19. nov. 2014 - 09:40

Udtalelse

fra årsmødet i Metal Hovedstaden, Teknologi & Kommunikation