Igennem generationer har danskerne opbygget et velfærdssamfund, som historisk set har været karakteriseret af økonomisk succes, lige muligheder, en høj grad af social tillid og en indkomstfordeling, hvor forskellen mellem rig og fattig var blandt de mindste i verden.
Solidaritet og fællesskab har i over 100 år været afgørende pejlemærker i udviklingen af Danmark og solidaritet forudsætter, at de bredeste skuldre bidrager mest.
I de seneste år har Danmark – og den danske model – været stærkt udfordret. Finanskrisen, globaliseringen, social dumping, privatiseringer og store offentlige besparelser har betydet, at betydeligt færre skal levere markant mere. Der er i dag 40.000 færre offentligt ansatte sammenlignet med 2009. Der er gennemført skattelettelser, minus- og nulvækst samt enorme kommunale besparelser.
Samtidig er vilkårene strammet kraftigt for efterlønsmodtagere, dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, fleksjobbere og udsatte grupper. Og senest har vi ved den kommunale budgetlægning for 2014 set, at kommunerne har brugt store opsparede midler til at vedtage nye skattelettelser, nye sænkninger af grundskylden og ny sænkning af dækningsbidraget.
En velfungerende offentlig sektor kræver tillid til medarbejderne. Det kræver en ny kultur, hvor faglig viden og erfaring værdsættes.
FOA vil slås for en anden vej. En vej, hvor progressiv beskatning fastholdes og en vej, hvor vi satser på, at vækst og velfærd igen bliver omdrejningspunktet for udviklingen. Vækst og velfærd er hinandens forudsætninger, ligesom den private og den offentlige sektor er hinandens forudsætninger.
Den offentlige sektor er afhængig af væksten i det private erhvervsliv – og den private sektor er afhængig af, at vi har gode uddannelser, at vore børn har trygge udviklende rammer, at vore ældre plejes omsorgsfuldt og den offentlige sektor leverer alle velfærdsydelser med høj kvalitet.
En velfungerende offentlig sektor kræver tillid til medarbejderne. Det kræver en ny kultur, hvor faglig viden og erfaring værdsættes, hvor styring og ledelse tager udgangspunkt i netop tillid og kvalitet – og ikke i resultatkontrakter eller bonusprogrammer.
FOA er parat til reformer. Vi vil medvirke til udviklingen. Der er brug for reformer, der gør op med styringsprincipperne fra New Public Management. Der er brug for reformer, der gør op med bevidstløs og ideologisk betinget udlicitering.
Og der er brug for reformer, der investerer i en kvalitetsudviklende offentlig sektor, også når det gælder arbejdsmiljøet, beskæftigelsesindsatsen, vore uddannelser og en offentlig sektor, hvor demokratiet er i højsædet.
Vi tror stadig på, at solidariteten og fællesskabet skal være pejlemærkerne for udvikling af velfærden i Danmark.
Danmark har råd til velfærd.
Vedtaget på FOA's 3. ordinære kongres 30. oktober - 1.november:
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278