19 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Dansk OK eller Ryanair kan ryge og rejse

Dansk OK eller Ryanair kan ryge og rejse

Når Ryanair vil etablere en base i Københavns Lufthavn uden overenskomster, må vi sige stop. Alle ansatte skal have danske arbejdsvilkår.

Der er en luftkrig i gang, hvor priser, lønninger og arbejdsvilkår presses i bund indenfor luftfarten.

Vi støtter flypersonalet og de ansatte i lufthavnen i deres kamp mod social dumping.

Ryanair fører an med månedslønninger på 10.000 kroner og generelt uanstændige arbejdsvilkår, og oven i det erklærer de krig mod fagforeninger.

Det vil betyde social dumping for alvor i dansk og nordisk luftfart, når Ryanair vil etablere en base i Københavns Lufthavn uden overenskomster. Det vil vi ikke acceptere.

Alle ansatte skal have overenskomst. Alle ansatte skal have ret til at organisere sig. Alle ansatte skal have løn- og arbejdsvilkår efter dansk overenskomst.

Derfor støtter vi flypersonalet og de ansatte i lufthavnen i deres kamp mod social dumping. Grænsen er nået, og det skal stoppes.

Vi opfordrer til

  • at alle organiserede lønmodtagere kun bruger flyselskaber, som har overenskomst og ikke er i konflikt.

  • at overenskomstdækkede virksomheder sørger for, at ansatte kun bruger flyselskaber, som har overenskomst og ikke er i konflikt.

  • at Silkeborg Kommune og Region Midtjylland ligeledes kun bruger flyselskaber, som har overenskomst og ikke er i konflikt.

Vi vil kontakte LO og de andre lokale fagforeninger, klubber og fagligt aktive, for at vi i fællesskab kan organisere en opbakning bag konflikten mod Ryanair.

Og vi vil deltage i de mærkedage, som organiseres til støtte for flyvepersonalet og overenskomst. Derfor deltager 3F Silkeborg i demonstrationen ved Arbejdsretten i København.

Vedtaget på generalforsamlingen den 23. marts.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. apr. 2015 - 09:30   08. apr. 2015 - 09:40

Udtalelse

fra 3F, Silkeborg