Situationen er alarmerende i vore kommuner. Endnu engang er der ved de kommende budgetforhandlinger udsigt til drastiske besparelser på velfærd – i nogle tilfælde direkte afmontering.
Kommuner i vandkanten er næsten alle ramt af en række kroniske strukturproblemer: Vi oplever en nettoimport af familier med små indtægter og ofte komplekse sociale problemstillinger. Samtidig må vi leve med regeringens almindelige kvælertag over for kommunerne.
Alt tyder på :
- at situationen vil blive yderligere forværret, når kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen for alvor kommer til at virke. Vi vil opleve en yderligere folkevandring fra storbyerne til vandkanten, hvor det er muligt at få billige boliger.
- at udligningssystemet, der skulle sikre nogenlunde samme velfærd ved samme skatteprocent, er knækket sammen.
- at Corydons refusionsreform vil gøre ondt værre. Når refusionsprocenten reduceres til de 20 procent efter den 52. uge for folk på overførselsindkomst, har vi ikke mulighed for at anvise tilstrækkelige ordinære jobs til alle, ligesom vi har familier, der har krav på førtidspension eller burde have haft en sådan for lang tid siden.
Helt ude i hampen
Situationen vil blive helt syret. Enhedslistens arbejdsmarkeds- og kommunalordfører, Finn Sørensen, der også var til stede på mødet, udtaler i denne forbindelse: "Enhedslisten vil undersøge de tilsyneladende store forskelle mellem en skør regnemodels beregnede socialudgifter og de faktiske socialudgifter. Denne forskel skal vi have frem i lyset. Det er helt ude i hampen, at der findes kommuner, der påtager sig store samfundsopgaver på det sociale område, som de ikke bliver honoreret for. Det skæve Danmark skal gøres lige. Jeg vil fortsat arbejde for, at alle kommuner sikres en automatisk og højere refusion på alle overførselsindkomster, der kan gøre det skæve Danmark lige og sikre en generobring af det kommunale selvstyre".
Vedtaget af repræsentanter fra følgende Enhedslisten-afdelinger: Lolland, Guldborgsund, Vordingborg, Odsherred og Langeland forsamlet til møde i Nykøbing Falster fredag den 2. september.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278