09 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

DKP Midtjysk distrikt støtter Arbejderen

DKP Midtjysk distrikt støtter Arbejderen

Dagbladet Arbejderen er et vigtigt aktiv for alle progressive kræfter i Danmark. Avisen har brug for økonomisk støtte fra hele den danske venstrefløj.

Dagbladet Arbejderen har betydning for venstrefløjen og arbejderklassen i Danmark. Dagbladet Arbejderen bringer, som eneste danske dagblad, aktuelle informationer om situationen i verden og i Danmark, nyheder, som alt for ofte overses eller fordrejes til ukendelighed i andre danske nyhedsmedier.

I en situation, hvor krigstænkningen tager mere og mere overhånd, er Arbejderen af stor betydning.

I en situation, hvor krigstænkningen tager mere og mere overhånd, hvor der er øget pres på samfundets svageste, internationalt såvel som nationalt, hvor kapitalejerne kræver øgede profitter, det offentlige sygehusvæsen udsultes, mens den af kapitalspekulationen skabte krise forsøges pålagt arbejderklassen at løse, er Arbejderen af stor betydning.

Dagbladet Arbejderen skulle gerne blive ved med at udkomme. DKP Midtjysk distrikt og Andelsforeningen Rota Tryk vil gerne bidrage med bevilling på 5000 kroner til den igangværende indsamling til Arbejderen. 

Med bidraget til indsamlingen til Arbejderen vil DKP Midtjysk distrikt også gerne tilslutte os, at vi ser behovet for et bredere samarbejde omkring udgivelsen af Arbejderen som livsnødvendigt for et fortsat levedygtigt dagblad for hele den danske venstrefløj. Der er nok at tage fat på, lad os gøre det i en enhed i dansk venstrefløj.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. dec. 2014 - 09:05   03. dec. 2014 - 09:20

Udtalelse

DKP Midtjysk distrikt v/ Ole Odgaard