Kan Dansk Arbejdsgiverforening betragtes som en egentlig medspiller - i forhold til at forsvare et arbejdsmarked?
Hvad er det egentligt, der er så kompliceret?

Vil Arbejdsretten og Dansk Arbejdsgiverforening den danske model, eller er vi fanget i en ensidig våbenhvile?

Siden Flybranchens Personale Union udsendte deres konfliktvarsel i slutningen af januar, har hele den danske arbejderbevægelse ventet på arbejdsrettens afgørelse om, hvorvidt konflikten var overenskomst stridig eller ej.

Man undres ved det åbenlyse paradoks: hvordan kan en konflikt være overenskomststridig, når der ingen overenskomst er?

Vi kan ikke finde et svar. Arbejdsretsdommerne har i snart fire måneder haft tid til at tænke over det.

Så når det forberedende møde er overstået, og vi sandsynligvis sidder tilbage med et ikke-svar og en antiklimatisk følelse, må vi som bevægelse og som klasse stille os selv det virkelige spørgsmål: Vil Arbejdsretten og Dansk Arbejdsgiverforening den danske model, eller er vi fanget i en ensidig våbenhvile?