Det kurdiske samfund i Danmark er dybt bekymret for tilstanden for den kurdiske folkeleder Abdullah Öcalan, som siden juni 2015 været udsat for en ufattelig isolation på fængselsøen Imrali.
Siden 5. April 2015 har det ikke været muligt at få en indsigt i tilværelsen for Öcalan.
Öcalan er udsat for en forfærdelig isolation, hvor han ikke har mulighed for at møde sine familie og sine advokater.
Nelson Mandelas advokat, Essa Moosa, der førte Mandelas sag i en årerække, udtalte den 19. juli, at Abdullah Öcalans isolation er værre end den, Mandela var underlagt.
Öcalans helbred og fængselsforhold er i det hele taget afgørende for det kurdiske folk.
Kurdere verden over sætter derfor i disse dage fokus på Öcalans situation med en forventning om at det internationale samfund griber ind.
Ingen kontakt til omverdenen
Öcalan, som er grundlægeren af Kurdistans Arbejderparti (PKK), er fortsat garant for freden og demokratiet i Tyrkiet. Hans rolle som primær forhandler under de nu fejlslagne fredsforhandlinger tilbage i 2013 demonstrerede tydeligt, at han anses af kurderne som deres ideologiske front, og at han er i stand til at få begge parter til mødes ved forhandlingsbordet.
På trods af denne vigtige rolle har det tyrkiske regime udsat Öcalan for en forfærdelig isolation, hvor han ikke har mulighed for at møde sine familie og sine advokater. Siden 5. april 2015 har han ikke haft mulighed for at møde sin familie, og advokaterne har han ikke haft mulighed for at møde siden 27. juli 2011.
Derfor er der i dag stor bekymring omkring Öcalans situation. Denne bekymring er blevet udtrykt af hans advokater, familie og offentligheden. Som følge af fredsprocessens sammenbrud har han siden juni 2015 været i komplet isolation.
Bekymringen forstærkes i kraft af den alvorlige udvikling i Tyrkiet, hvor vold mødes med kontra-vold, hvor den tyrkiske stat har jævnet byer i sydøst, erklæret tre måneders undtagelsestilstand, midlertidigt sat EU's Menneskerettighedskonvention til side og anholdt 16.000 mennesker samt overvejer indførelsen af dødsstraf med tilbagevirkende kraft for landsforræderi.
Öcalans lederskab og analytiske evner gør ham i stand til at påpege retningen, der kan bane vejen for en demokratisk løsning af det kurdiske spørgsmål, der de sidste 40 år har kostet mere end 50.000 mennesker livet.
Advarede mod militærkup
Under fredsprocessen tilbage i 2013 og før genoptagelsen af krigen mod den kurdiske bevægelse har Abdullah Öcalan gentagne gange advaret den tyrkiske præsident Tayyib Erdogan om at foretage de nødvendige skridt for at etablere freden i landet.
Allerede i 2012 kunne Öcalan forudse, at en manglende løsning af det kurdiske spørgsmål ville forårsage et militært kup, hvilket har vist sig at være reelt.
Dengang udtalte Öcalan ordret følgende til fredsdelegationen: ''Han (Erdogan,red.) forstår det ikke. Fortæl ham at han handler dumt. Ved at fortsætte fredsprocessen vil jeg støtte ham, men hvis fredprocessen afbrydes vil mekanismerne og grundlaget for et kup være reelle, og han vil ende som Mursi i Egypten."
Der er derfor brug for international solidaritet mere end nogen sinde, idet det tyrkiske regime med Erdogan i spidsen efter det mislykkede kupforsøg ikke vil tillade Öcalan komme i kontakt med omverdenen.
Öcalans lederskab og analytiske evner udgør nemlig en reel trussel mod Erdogans regime, der har stået bag adskillige korruptionssager, massakrer og krigsforbrydelser i Kurdistan og i Syrien.
Den Demokratiske Kurdiske Folkeforsamling i Danmark, FEY-KURD (Sammenslutningen af Kurdiske Foreninger i Danmark), FOKUS-A (Forbundet for Kurdiske Studerende og Akademikere), Kurdisk Forum HDK-A (Folkets Demokratiske Kongres Europa komiteen i Danmark, Den Demokratiske Unions Parti's - PYD's- komite i Danmark og Dansk Kurdisk kvindeforening.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278







