Der er udsigt til nedskæringer i ældreplejen, børnehaver, skoler og andre dele af den kommunale velfærd på Amager og i resten af København på grund af regeringens såkaldte omprioriteringsbidrag.
Regeringen vil hvert af de kommende tre år skære en procent af de kommunale budgetter for at bruge pengene til skattelettelser eller områder, regeringen vil prioritere.
Velfærden kan ikke klare flere forringelser. Derfor er det positivt, at en række fagforeninger nu rejser en protestbevægelse.
I København vil omprioriteringsbidraget betyde nedskæringer på 247 millioner kroner alene i 2017. Oveni kommer en nedskæring på 300 millioner kroner besluttet af et flertal i Borgerrepræsentationen.
Men velfærden kan ikke klare flere forringelser. Derfor er det positivt, at en række københavnske fagforeninger nu stiller sig i spidsen for at rejse en landsdækkende protestbevægelse mod omprioriteringsbidraget. Det sker gennem initiativet VelfærdsalliancenDK.
Målet er at lægge et så stort pres på Kommunernes Landsforening, at de ikke underskriver en økonomisk aftale med regeringen, hvor omprioriteringsbidraget er med.
Det er på høje tid med et kommunalt oprør mod regeringens krav om minusvækst. Men der er også brug for protester mod nedskæringskravet på 300 millioner kroner i København.
Vedtaget på årsmødet den 13. februar.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278