07 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Fælles politisk håndslag på OK 2018

Fælles politisk håndslag på OK 2018

OK-forhandlingerne på det danske arbejdsmarked er delt i to områder. I år gennemførtes forhandlingerne på det private arbejdsmarked. Næste år kommer turen til det kommunale og regionale område.

Frustrationerne på det private område var store, da forhandlingsresultatet blev offentliggjort. På grund af sammenkædningsreglerne blev resultatet et JA, selvom der i flere fagforbund var markant flertal for et NEJ.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

De formelle rammer for de kommende forhandlinger om overenskomstfornyelsen pr. 1. april 2018 på det kommunale og regionale område er nu ved at være på plads. Aftaler om køreplaner med såvel KL som Danske Regioner er nu indgået.

Vi har givet hinanden et politisk håndslag på, at ingen organisation vil blive efterladt på perronen i de kommende forhandlinger.

Forhandlingsfællesskabets forhandlingsudvalg konstaterer, at den danske model er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked, samt til at understøtte og skabe forudsætning for fortsat udvikling af de kommunale og regionale arbejdspladser.

Den opfattelse er også bekræftet via de besøg, som de centrale parter netop har gennemført i kommuner og regioner.

Den danske model bygger på vilje mellem arbejdsgiverne og lønmodtagersiden til at finde fælles løsninger, indgå i samarbejde og aftaler, og den kan ikke tages for givet.

Vi ønsker med afsæt i den danske model at finde løsninger, der medvirker til at skabe gode og attraktive arbejdspladser, som giver de ansatte de bedst mulige betingelser for at løse opgaverne til gavn for borgerne.

Vi har i Forhandlingsfællesskabet givet hinanden et politisk håndslag på, at ingen organisation vil blive efterladt på perronen i de kommende forhandlinger. Håndslaget indebærer, at vi i fællesskabet blandt andet vil sikre, at alle organisationer skal have mulighed for at komme i reelle forhandlinger. Kommer vi i den situation, hvor det er nødvendigt at bruge det politiske håndslag, så vil vi konkret tage stilling til, hvordan vi vil følge op overfor arbejdsgiverne.

Forhandlingsfælleskabet udtager generelle krav den 11. december 2017. Både Forhandlingsfællesskabets generelle krav og organisationernes særskilte krav udveksles med KL og Danske Regioner den 12. december 2017, hvorefter både organisationernes og de generelle forhandlinger i regi af Forhandlingsfællesskabet går i gang. Forhandlingerne skal være afsluttet senest den 28. februar 2018.

I forhandlingsudvalget sidder: Anders Bondo Christensen, LC (formand), Lars Qvistgaard, Akademikerne (næstformand), Dennis Kristensen, FOA (næstformand), Benny Andersen, SL, Ellen Lykkegaard, 3F, Bodil Otto, HK/KOMMUNAL, Mona Striib, FOA, Bert Asbild, Danske Bioanalytikere, Grete Christensen, DSR, Elisa Rimpler Bergmann, BUPL.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


29. jun. 2017 - 08:05   29. jun. 2017 - 08:10

Udtalelse

fra Forhandlingsfællesskabets forhandlingsudvalg