16 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Fascismen må bekæmpes

Fascismen må bekæmpes

Fascismen er i fremmarch i ind- og udland. Pædagogstuderendes Landssammenslutning i Ikast har besluttet at støtte de græske antifascister som en konsekvens af udviklingen af den ekstreme højrefløj i Grækenland

Fascisme og højreekstremisme er i udvikling også her i landet. Aarhus har længe været tilholdssted for White Pride, der har været i gang med at male på bygningen her. I forbindelse med det kommende kommunalvalg er det Danskernes Parti, der søger indflydelse.
FOTO: Enhedslisten Aarhus
1 af 1

PLS Ikast har doneret 1000 kroner til de græske antifascisters arbejde. I en tid med den dybeste krise siden 1930’erne er fascismen igen en reel trussel nogle steder i Europa. Fascismen er den største trussel mod arbejderklassen og fagligt aktive. Derfor skal fascisterne stoppes i tide, mens de endnu er små.

Det er derfor af yderste vigtighed, at truslen tages alvorligt og faglige organisationer også tager stilling til fordel for antifascisterne i Grækenland såvel som i Danmark. Situationen i Grækenland er skræmmende, men også inspirerende fordi mennesker i praksis organiserer modstand sammen imod fascister og undertrykkelse.

Ytringsfrihed for nazister er lig forfølgelse og undertrykkelse af alle andre. Det kan desværre også blive skæbnen for fagligt aktive i Danmark, hvis Danskernes Parti får magt som de har agt.

Desværre er kapitalismens kriser vand på fascisters og nazisters mølle, hvor de prøver at sætte splid imellem almindelige mennesker, der i virkeligheden er i samme båd og ramt af de samme uretfærdige nedskæringer og angreb fra nyliberalistiske politikere. 

Dette ser vi også i Danmark om end i et andet målestoksforhold, hvor Danskernes Parti stiller op til kommune og regionsvalget. En SFI rapport slår fast, at grupper fra det yderste højre stortrives i det midtjyske, denne udvikling ønsker vi opmærksomhed på og et stop for.

Med donationen håber vi at styrke de græske antifascister, men vi vil også gerne sende et meget klart signal med donationen og opfordre til, at Danskernes Parti i region Midtjylland boykottes af alle demokratiske partier, så vi sammen viser dem, at de ingen platform skal have.

Ytringsfrihed for nazister er lig forfølgelse og undertrykkelse af alle andre. Det kan desværre også blive skæbnen for fagligt aktive i Danmark, hvis Danskernes Parti får magt som de har agt.

Vedtaget af PLS Ikast styregruppe.  

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. sep. 2013 - 09:30   27. sep. 2013 - 09:30

Udtalelse

fra Pædagogstuderendes Landssammenslutning PLS, Ikast