Finansloven skal redde de arbejdsløse og sikre mod social dumping. Vi ser med stor sympati på, at bedre værktøj i kampen mod social dumping er med i finanslovsforhandlingerne.
Helle Thorning må udnytte det flertal, der er, for at ændre dagpengereglerne.
Det er nødvendigt at politi, skat, arbejdstilsyn og andre myndigheder har de fornødne midler til at kontrollere udenlandske danske svindlere som trykker løn- og arbejdsforhold, snyder i skat, unddrager vægtafgift med videre.
Op til finanslovsforhandlingerne har et flertal af partier tilkendegivet, at de vil gøre noget for at hjælpe de snart 50.000 arbejdsløse, som er faldet for dagpengestramningerne.
Nu er det tid at få afprøvet, om de mener, hvad de siger. Endnu mange tusinder af vore arbejdsløse går i frygt for at miste dagpengene. Ingen har reelle chancer for at komme ind i systemet igen, så længe betingelsen er et helt års arbejde.
Helle Thorning må udnytte det flertal, der er, for at ændre dagpengereglerne. Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet stemte imod nedskæringerne. Dansk Folkeparti lover at ville hjælpe. Nu vil vi se handling.
Fattigdommen breder sig blandt vore ledige medlemmer. Det går mod bunden for nogen, mens andre tjener så mange penge, at de ikke kan nå at bruge dem.
Højreskredet har taget en uhyggelig fart i dansk politik. Det er liberal politik, som sætter dagsordenen – også for den socialdemokratiske regering.
Vi ønsker selvfølgelig ikke en borgerlig regering, som blot vil gøre ondt værre. Men det er en politisk kendsgerning, at hvis der ikke sker betydelige fremskridt for de arbejdsløse, så bliver regeringen ikke genvalgt.
Vi opfordrer Helle og Corydon til at vende tilbage til deres rødder – den solidariske arbejderbevægelse - og hente inspiration til deres politik hos os.
Udtalelsen er vedtaget af bestyrelsen for 3F Frederiksborg
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278