21 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Fjern anlægsloftet på de kommunale budgetter

Fjern anlægsloftet på de kommunale budgetter

Forretningsudvalget i LO Storkøbenhavn opfordrer regeringen til at foretage en finanspolitisk lettelse, så der sættes gang i væksten og skabes nye job. 

Det er en velkendt sag, at mange tusinde arbejdsløse står over for at miste retten til dagpenge i 2013 som følge af de nye regler. Efter forretningsudvalgets opfattelse skal problemet løses ved finansloven. Der skal skabes nye grønne job, og den offentlige service skal forbedres.

Flere undersøgelser viser, at den stramme økonomiske politik modvirker jobskabelse. Hvad hjælper det, at der skabes 12-13.000 job som følge af den indgåede energiaftale og fremrykning af offentlige investeringer, når det ser ud til, at de økonomiske rammer over for kommunerne og den stramme kreditpolitik betyder tab af mere end 15-20.000 job?

En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fra den 4. oktober forudser stagnation i beskæftigelsen i resten af 2012. Samtidig peger analysen på, at ledigheden sandsynligvis vil stige inden for byggeriet, industrien og privat service som følge af den stramme økonomiske politik.

LO Storkøbenhavn mener, der er brug for at fjerne anlægsloftet fra de kommunale budgetter og at lempe kreditpolitikken, så der kommer gang i de små og mellemstore virksomheder.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


01. nov. 2012 - 14:55   01. nov. 2012 - 15:00

Udtalelse

fra LO Storkøbenhavn