15 Dec 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Flere indlæg om lockouten

Flere indlæg om lockouten

Arbejderen modtog under hele lærerlockouten mange udtalelser og debatindlæg. Her har vi samlet et uddrag af dem, vi ikke nåede at bringe før regeringsindgrebet.

Lærerforeningens formand Anders Bondo taler her til de lockoutede kolleger i Holstebro. foto Morten Stricker/Scanpix
FOTO: Morten Stricker/Scanpix
1 af 1

LO Randers:

LO Randers støtter op om lærernes kamp og tager afstand fra sammenblanding af folkeskolereform og overenskomstforhandlinger.

3F Transport, Logistik & Byg, Aarhus:

Vi skal hermed give vores fulde opbakning til lærerne i deres konflikt med KL. De er i deres fulde ret til at kæmpe for indgåede aftaler. Der har dog ikke været nogen forhandling – kun diktat fra KL.

Alt tyder imidlertid på, at der mellem regeringen og KL ligger en veltilrettelagt plan for et angreb på lærerne. Hvis dette lykkes, står andre offentligt ansatte for tur. Vi tager på det kraftigste afstand fra dette direkte angreb på Den Danske Model.

Københavns Lærerforening:

Fra "Åbent brev til Frank Jensen": Vi kan nu med beklagelse konstatere, at København i denne sag har lagt sig fladt ned på maven for KL og dermed bragt sig uden for indflydelse. Det lover rigtig skidt for fremtiden, ikke kun for lærerområdet, men for alle faggrupper. Det er gymnasielærerne og lærerne denne gang. Men med udsigterne i Vækstplan DK bliver det andre ansatte næste gang.

BUPL, Aarhus: 

Kære lærere – I skal vide, at I har vores støtte. Det, I som lærere i disse uger udsættes for, er led i en langt større plan. Medarbejderindflydelsen skal minimeres, og arbejdsvilkårene skal betale regningen for skolereformen, og ifølge VækstplanDK skal offentlige ansattes arbejdstid og arbejdsforhold være med til at finansiere 12 milliarder kroner frem til 2020.

Det er uhørt, når overenskomstforhandlinger således bliver en del af finansministerens arbejde, og der på forhånd er blandet blod om resultatet. 

Det frie Gymnasiums HF-og gymnasielærere:

Det frie Gymnasiums HF- og gymnasielærere nedlagde arbejdet i to timer i forbindelse med et fagligt møde, der blev afholdt i sympati med de lockout-ramte grundskolelærere, samt i protest over forhandlingsforløbet mellem lærernes organisationer og KL/Moderniseringsstyrelsen.

Vi kan som gymnasielærere desværre alt for let genkende grundskolelærernes situation, da forhandlingerne mellem Gymnasieskolernes Lærerforening og Finansministeriet ligeledes var præget af manglende dialog og ensidig diktat fra Finansministeriet, hvilket også afspejles i den markante afvisning af den indgåede aftale. 85 procent af gymnasielærerne nedstemte efterfølgende aftalen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


30. apr. 2013 - 09:45   30. apr. 2013 - 09:45

Udtalelser

om lockouten