08 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Fokus på malerfaget – stop social dumping

Fokus på malerfaget – stop social dumping

750 københavnske malersvende og lærlinge har sendt en udtalelse til Malerforbundets topforhandlere forud for overenskomstforhandlingerne med malermestrene.

FOTO: Andrea Sigaard
1 af 1

Efter de seneste næsten ti år under krisen med løntilbageholdenhed, er vinden ved at vende. Der er atter fremgang i økonomien.

Vores modpart skal ikke være i tvivl om, at vi står bag vores repræsentanter, når de forhandler vores helt rimelige krav.

Det bør komme alle til gode. Ikke bare arbejdsgiverne, der har scoret gevinster på vores bekostning. Mens krisen kradsede, betalte vi med arbejdsløshed og unfair konkurrence fra firmaer, som brugte udenlandsk arbejdskraft til at trykke løn og arbejdsvilkår her i landet.

Det er det på høje tid, at der laves om på. Nu. Med fremgangen er der en enestående mulighed for at få rettet op på kriseårenes skævvridning og pres på vores overenskomster.

Vores modpart skal derfor ikke være i tvivl om, at vi står bag vores repræsentanter, når de forhandler vores helt rimelige krav til løn, arbejdsforhold, pension og uddannelse.

Stop for social dumping

Men hen over alle vores krav og ønsker står det overordnede mål, nemlig at få sat stop for social dumping.

Er der en ting, som har præget vores samfund og arbejdsmarked i kriseårene, er det presset fra "kreative" og kyniske arbejdsgivere, der har trykket vores løn- og arbejdsvilkår. Med brug af udenlandske kolleger til lav løn og under skræmmende vilkår, skandaløse boligforhold og ofte med trusler og vold har bagmænd - både herhjemme og fra udlandet - scoret gevinsterne.

I byggeriet er kædeansvar et af redskaberne til at få stoppet truslen mod den danske model. I andre brancher kan det være andre midler, der skal bruges. Men fælles er det, at social dumping af vores løn- og arbejdsvilkår skal stoppes. For det udhuler ikke bare vores overenskomster, det truer også vores velfærdssamfund.

Per Kim Christensen, Arbejdsmiljørepræsentant i Malerfirmaet Petersen & Andersen - Kitt Møller Holm, Arbejdsmiljørepræsentant i Malerfirmaet Steen Nielsen A/S - Per Eiberg, Klubformand i Malerselskabet S.B.M. - Brian Øllegaard, Klubformand i Bech & Koch - Jesper Faber Specht, Klubformand i Malerfirmaet Torben Madsen A/S - Gerd Moss Christensen, Klubformand i Jeudan Servicepartner A/S - Rune Thulin Pedersen, Klubformand i Malerfirmaet Vallling, Rasmussen og F. Hansen - Carsten Wenzel, Arbejdsmiljørepræsentant i Bendt Barsdal ApS - Ken Morten Hansen, Klubformand i C. Møllmann & Co. - Paw Østergaard Jensen, Klubformand Seehusen A/S og John Larsen Fælles Firmaklub - Amalie Tødten Segall, Formand for Lærlingeklubben.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


01. mar. 2017 - 08:30   01. mar. 2017 - 08:40

Udtalelse

fra de største københavnske malerklubber samt lærlingene